Det lader imidlertid ikke til at gøre noget stort indtryk på Don Ø. I artiklen får man som læser ikke særlig mange seriøse svar på journalistens spørgsmål, men derimod respektløse kommentarer som "har du ikke andet at lave", "det er et af de mest tåbelige spørgsmål, jeg har fået stillet i mange, mange år" eller "glem det, min ven. Jeg forstår simpelthen ikke de der kedelige spørgsmål og spørgsmålstegn".
Den slags svar er der ingen andre, der ville slippe afsted med at give en journalist. Og Don Ø har endda gjort det helt konsekvent i årevis, hvis han bliver udsat for kritiske spørgsmål, der generer eller irriterer ham. Generelt bliver han altid tosset over at skulle svare på selv nok så relevante spørgsmål om eventuel inhabilitet, som er Børsens vinkel. Og svarene virker til at blive grovere og grovere.
Don Ø gider formentlig ikke engang at forstå, at når journalisten spørger, gør han det på vegne af en masse læsere, hvoraf nogle selv har tænkt tanken - eller bliver eksponeret for problemstillingen. Og i den situation kan det - hvis man har rent mel i posen - kun være i alles interesse, at man beredvilligt svarer på spørgsmål for at rydde eventuel tvivl, rygter og mistanker af vejen. Men Don Ø er bemærkelsesværdig fri for at skulle forholde sig til den slags trivialiteter, der ellers har fældet mangt en stor mand og kvinde over årene.
Men hvordan bærer han sig ad? Hvordan kan han slippe afsted med det, når en hvilken som helst minister, politiker eller erhvervsmand ville blive offentligt korsfæstet i pressen for det samme? Det er formentlig kun Mærsk Mc-Kinney Møller, der nærmer sig samme ophøjede niveau, men selv han ville ikke kunne gøre det.
Der var nok en politiker eller to eller diverse erhvervsfolk, som godt gad kende Don Øs opskrift, for de fleste drømmer nok fra tid til anden om at kunne sige "skrid" til pressen og til journalister, når de kom rendende med mere eller mindre kvalificerede, men kritiske spørgsmål.
Af alle eventuelle spørgsmål er det dog mest interessant at vide, hvorfor Don Ø kan gøre det, når ingen andre kan. Det ville jeg selv spørge ham om næste gang, jeg fik chancen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar