Det fik jeg nemlig selv, da jeg læste Arto- og Freeway-chefen Morten Wagner i Børsen forleden. Her lykkedes det ham at få sig fremstillet på en ret uheldig måde, fordi han truede med udflagning af Freeway, hvis regler og lovgivning i forhold til sikker chat for børn og unge blev for restriktivt.
Og det har forhåbentlig ikke været hans hensigt - ergo kan det ikke have været særlig gennemtænkt: Nogen kræver strammere lovgivning, fordi Arto tilsyneladende ikke selv magter at få stoppet svineriet med voksne mænds seksuelle ageren over for børn og unge, men hvis lovgivningen bliver for stram, kan Freeway ikke længere opretholde sit astronomiske overskud på 30 mio. kr. ud af en omsætning på mindre end 100 mio. kr., fordi sikkerhedsforanstaltningerne, der skal forhindre, at børn falder i hænderne på ulækre børnelokkere, svækker trafikken på sitet og dermed overskudsgraden. Men heldigvis har man så den løsning, som Wagner overvejer at ty til - at flytte sine aktiviteter til lande, hvor man er mere lempelig med hensynene til børnene. Til gengæld har Freeway med øvelsen formået at beskytte sin tårnhøje profit.
De massive problemer med klamme mænd, der under falsk identitet forsøger at chatte sig til sex-aftaler med børn, giver tilbagevendende Freeway og Arto enorme kommunikationsmæssige udfordringer, som de hidtil har løst meget svingende. Eller rettere - de har faktisk slet ikke løst dem.
Det er jo en total tabersag overhovedet at begynde at sætte to sådanne helt uforenelige størrelser op mod hinanden - hensynet til Freeways forretning og overskud contra hensynet til børns sikkerhed mod seksuelle overgreb. Det er svært at forestille sig, at Morten Wagner har gennemtænkt, at det er sådan, det kommer til at fremstå.
I Børsen hævder Wagner, at han og Freeway kun har én interesse, nemlig at det bliver sikkert at være på Arto, men der er måske en grænse for, hvor sikkert det skal blive. Men når man overvejer at flygte fra regulering og lovgivning, der skal medvirke til at gøre Arto sikkert, så har man åbenlyst også andre interesser, - og da udflagning er og stærkere interesser. Freeways kommunikationsmæssige kurs mangler simpelthen indre sammenhæng og logik, fordi det ene udsagn modstrider det andet.
Det er jo rent faktisk en umulig opgave at argumentere imod ethvert nødvendigt tiltag for at beskytte børn og unge med, at så tjener man ikke så mange penge mere. Det må man antage, at Freeway og Morten Wagner ikke seriøst kan være uenig i, og derfor bliver budskabet om en mulig udflagning også en kæmpe kommunikationsmæssig brøler.
Der er ingen anden kurs for et selskab som Freeway, der lever tykt og godt af børn og unge end 100 procent og ubetinget offentligt at støtte målet om at stoppe voksnes seksuelt relaterede kontakter til børn og unge via Arto. Bagved kulisserne må Freeway så arbejde på at få de forskellige idéer og tiltag til at kunne mødes i lige meget økonomisk realisme som effektivitet i at stoppe disse ulækre mænd.
En udflagning vil desuden formentlig være en nødløsning, for mennesker i andre lande vil også før eller siden stille krav til deres politikere om at få strammet op for de sociale netværks-sites, der henvender sig til børn og unge. I stedet for at udflage til steder med mindre restriktioner, så de klamme mænd bedre kan udfolde sig, burde Freeway se en fremtid i en strategi, hvor man er foregangsvirksomhed på området. Det vil være en langt mere fremtidssikker strategi end at forsøge at få medlidenhed for, at man bliver pålagt restriktioner, som skal gavne den eneste interesse, som selskabet påstår at have - at gøre det mere sikkert at være på Arto.
2 kommentarer:
Jeg plejer at være den første til at co-svine arto. Men denne gang har de faktisk en god pointe.
At kræve digital signatur (i hvilken som helst form) vil resultere i, at medlemmerne flytter væk fra hjemmesiden. Jeg tvivler på at noget socialt community kan overleve med kravet om signatur, så længe der findes udenlandske alternativer.
At trussel-udtalelsen fra arto så var uheldig formuleret/tolket i medierne er en anden sag.
Jeg er sådan set delvist enig i, at man bliver nødt til at se på realismen bag forslagene, og jeg véd ikke, om digital signatur er helt ude i hampen. Men den kommunikationsmæssige brist som Freeway og Morten Wagner begår synes jeg er helt horribel, fordi det kommer til at fremstå som om, at man hellere vil udflage og værne om egen forretning frem for at gøre alt, hvad der står i deres magt for at beskytte børn og unge mod seksuelle overgreb på chatten. Prikken over i'et bliver så, at Wagner postulerer, at Freeway kun har én interesse - at gøre Arto til et sikkert sted at chatte. Som jeg skriver, har de altså åbenbart andre interesser, som overstiger denne ene interesse. Ellers taler man jo ikke om udflagning.
Send en kommentar