torsdag den 23. oktober 2008

Mediernes ansvar - del 4

Kan man bebrejde de unge ballademagere i Askerød-bebyggelsen ved Greve, at de nu igen her til aften - Unge tænder bål i gaderne i Greve, JP, 23.10.08 - opfører sig totalt utilpasset? De skal selvfølgelig stå til ansvar for deres egne gerninger, men jeg vil godt vædde hvad som helst om, at de ikke satte ild til noget som helst i Greve, hvis ikke medierne kommer flyvende som kaldet, når en indkøbsvogn (det er faktisk bare dét blandt et par andre lige så ligegyldige genstande) er sat i flammer.

Men ingen journalister, redaktører eller medier vil anerkende, at man så at sige puster til ilden ved at give de unge så meget opmærksomhed. Man kommer imidlertid ikke udenom, at de simpelthen bare er en del af det samfund, vi har bygget om, hvor mantraet er "Se mig, se mig, se mig!"

Jeg kan forstå, at hvis man er en rigtig journalist, kan man ikke bare ignorere det, for nogen såkaldte redaktører hævder, at "vi dækker virkeligheden, men vi skaber den ikke". Sagen er nok snarere, at uden medierne var der ingen bål - men skal man alligevel dække en indkøbsvogn i flammer, skulle man måske overveje at gøre det mindre dramatisk end ved at slå det op som tophistorie på mediernes websites. Det er forkasteligt.

fredag den 10. oktober 2008

TV 2 i 20 år – og hvad så nu?

TV 2s fortid er en indiskutabel megasucces, hvorimod fremtiden tegner sværere. Det kan blive nødvendigt at ændre på de rammevilkår, som har skabt grundlaget for TV 2s succes, - simpelthen for at redde virksomheden. Men hvilket TV 2 vil så stå tilbage?

Det er med blandede følelser, at TV 2 i disse dage fejrer sin 20 års fødselsdag.
Der er på den ene side grund til glæde over den succes, som TV 2 er blevet. At 1986-beslutningen om at etablere TV 2 som en konkurrent til DR har været helt forrygende, vil ingen anfægte i dag.

Med i bagagen fik TV 2 en række rammebetingelser, som efterhånden har vist sig at være selve grundlaget for den succes, TV 2 opnåede. De placerede TV 2 midt mellem public service og rent kommercielt tv. Det var TV 2s DNA, man skabte dengang – grundfæstningen af selve TV 2s eksistensberettigelse. Modellen har vist sig stærk og levedygtig – godt suppleret af landets dygtigste tv- og forretningsfolk.

Det var og er fortsat TV 2s raison d’être at befinde sig i brydningsfeltet mellem de to verdener, at forene dem med det bedste fra hver – og ikke mindst at undgå det dårligste. Det har været en vanskelig balanceakt på den måde at adskille sig fra alle andre broadcastere, og det er TV 2s eksistensberettigelse, at det faktisk er lykkedes på ypperste vis.

Blandt de væsentligste rammebetingelser, som sammenlagt sikrede en god balance, var, at TV 2 blev den eneste landsdækkende reklamebærende tv-kanal, man fik TV 2-regionerne under sig, public service-forpligtelser, virksomheden skulle ligge i Odense. TV 2 skulle være gratis at modtage for alle danskere, og TV 2 fik af samme grund en must carry-ret, som forpligtede alle tv-distributionsselskaber og antenneforeninger til at videreformidle TV 2-signalet.

Dette kompleks af grundvilkår skabte et stærkt TV 2 og fundamentet for succes, og de skulle således blandt andet sikre, TV 2 adskilte sig fra DR – der blev anklaget for københavneri – ved at være en tv-station for hele Danmark. Omvendt skulle public service-forpligtelserne sørge for, at TV 2 ikke blev for kommerciel.

Den mere dystre side af fødselsdagen er, at den samlede TV 2-model med dens grundvilkår er kraftigt udfordret. Både udefrakommende og selvforskyldte forhold rykker i hele maskineriet. Flere af vilkårene, som indbyrdes hænger sammen, er under pres. Den økonomiske situation gør det nødvendigt, at TV 2 og Folketinget sammen kigger på, hvordan vilkårene skal ændres for at hjælpe TV 2. Og det haster, for TV 2 skal i løbet af de kommende måneder skrue en plan sammen for fremtiden, som skal overbevise bankerne om, at de alligevel godt kan låne TV 2 penge, selvom de i foråret smækkede kassen i og tvang TV 2 til et akut, midlertidigt nødlån på en halv mia. kr. hos staten.

Med planen er alt i spil – foruden grundvilkårene også en privatisering af TV 2 samt et frasalg af den 51 procents aktiepost, som TV 2 ejer i TV 2 Sport – og alt kan påvirke TV 2s balance og grundlæggende eksistensberettigelse.

For de involverede er det et svært skisma. TV 2 skal have hjælp, men parterne véd omvendt godt, at når først man begynder at pille ved ét eller flere af de centrale vilkår, er man for alvor inde at røre ved TV 2s fundament og selve tv-stationens raison d’être, der bygger på helheden.
For at forstå omfanget af usikkerheden kan man tænke sig til, at TV 2 eventuelt får accept af sit ønske om at blive betalingskanal. Det kan betyde, at man må opgive sin must carry-status, og som igen kan tvinge de licensfinansierede TV 2-regionerne helt ud af TV 2. Læg dertil, at et andet grundvilkår bortfalder om et år, når TV 2 om et år som led i digitaliseringen ikke længere har monopol som eneste landsdækkende reklame-kanal. Oveni kommer en ikke ubetydelig usikkerhed omkring udfaldet af de verserende EU-retssager samt et politisk ønske om at ændre TV 2s ejerskab.

I kombination med at TV 2 i dag ikke længere er entydigt forankret i Odense, er det umuligt at forudsige, hvordan et sådant scenario samlet vil påvirke den overordnede balance og dermed selve TV 2s eksistensberettigelse. Man risikerer ultimativt helt at opløse TV 2-modellen. Den stærkeste bastion og sikreste garant for kontinuitet og for modellens overlevelse er TV 2 Nyhederne med dens forankring både i hovedstaden, men især også uden for voldene.

Når TV 2 har været i krise, har det været fordi, man har tabt balancen, og det har historisk vist sig katastrofalt. Det skete i 1999, da der gik for meget public service i den, og det kommercielle sigte gik fløjten. Det skete igen i 2006-07 med den fejlslagne strategi om at være meget mere kommerciel. Vægten tippede væk fra de langsigtede, samfundsmæssige hensyn i public service-forpligtelserne og fra en klar folkelig fornemmelse i programudbuddet, som der endda var penge i.

Det har ikke bare kostet økonomien, hvor TV 2 gik fra at have en halv mia. kr. i kassen til at mangle snart én mia. Differencen er 1,5 mia. kr. på et par år. Det bevirkede også, at med øjnene stift rettet på de hurtige, men relativt små penge, der lå og fristede på jorden mistede man blikket for selve TV 2-brandets bærende kraft – hovedkanalen. Balancen gik tabt, og der kæmpes stadig for at genfinde den. Én af konsekvenserne var, at det blev sværere at se en klar forskel på TV 2 og de øvrige tv-stationer på markedet.

Det har i de seneste par år kostet betydelige seerandele, og det gør det fortsat i et tempo, så målsætningen ikke er at genvinde det tabte eller at stoppe det igangværende fald. Målsætningen er udelukkende at begrænse faldet.

Kuren er sat i værk, og den er baseret på, at TV 2 tager et skridt eller to mere ind mod de kommercielle konkurrenter. Det er en naturlig forlængelse af strategien fra 2006, da DR blev afskrevet som værende nogen konkurrent overhovedet, og det er en naturlig konsekvens af, at det kraftige sharefald efter TV 2s opfattelse udelukkende skyldes de kommercielle konkurrenternes programmæssige oprustninger.

Kuren er også dristig, for den omfatter velkendte, men lidt trætte TV 2-succes’er kombineret med, at TV 2 i stigende grad bevæger sig ind i et genreområde, som TV 2s kommercielle konkurrenter hidtil dygtigt har haft ejerskab på. Endnu vides ikke, hvor langt TV 2 vil gå inden for disse genrer, men et godt bud er, at der vil blive kigget på genrer som især dating, freak- og ekstrem-tv samt programmer med over- eller undertoner af sex.

Genrerne har TV 2 aldrig tidligere turdet røre ved af frygt for konsekvenserne for brandet og værdierne, og for at man skaber eller manifesterer en ubalance i TV 2s positionering og raison d’être. Og giver man først afkald på raison d’être, risikerer man at give afkald på 20 års sikker succes.