Og internetfolket kan slet ikke få armene ned. Nettet er blevet udråbt som det allerstørste, når det handler om annoncering. Men jeg er skeptisk, for i modsætning til dagblade og tv er nettet ekstremt fragmenteret, hvilket betyder, at flere hundrede websites skal dele puljen, og dermed bliver laget noget tyndt, når det skal smøres så bredt ud.
Det er lidt ligesom distriktsbladene, de lokale og regionale ugeaviser. Her var annonceomsætningen sidste år 2,7 mia. kr. og altså klart den næststørste annonceplatform efter dagbladene - men før både internet og tv. Alligevel er der ingen, der tager synderlig notits af denne kategori, og hvorfor så ikke det? Fordi der altså er 305 publikationer af slagsen, og derfor bliver der så få penge tilbage til den enkelte, at der i gennemsnit er omkring 9 mio. kr. til hver.
Med andre ord er der bare tale om - i den store sammenhæng - bittesmå forretninger, der ikke er meget større end den lokale Tøjeksperten.
Derimod er der noget mere swung over annoncekategorierne "dagblade" og "tv". I dagbladsgruppen deler blot rundt regnet 35 avistitler de godt 3,2 mia. kr., som annoncørerne spenderer på at reklamere i aviserne. Der er tale om både hverdags-, søndags- og weekendudgivelser samt gratisaviser - altsammen spænder det fra det nationale over det regionale til det lokale. Med så få avishuse til at dele så mange penge, bliver der altså tale om, at hver enkelt i gennemsnit har en meget høj annonceindtægt sammenlignet med distriktsblade.
Det samme gør sig gældende for tv-platformen. Her er der reelt tale om, at tre tv-stationer - TV 2, SBS og Viasat - stort set deler hele kagen på 2,5 mia. kr. om året. Igen bliver det derved meget mere interessant, fordi den enkelte virksomhed har en meget høj indtægt og derfor også mediemæssigt end meget større betydning.
Mens tv og dagblade er i én kategori, befinder distriktsbladene sig altså i en helt anden, hvilket også afspejler sig i omtalen og interessen for de enkelte kategorier. Distriktsbladskategorien tales der stort set ikke om. For mig ser det ud som om, internettet befinder sig i samme kategori som distriktsbladene:
Som reklamemedier er de næsten lige store med spendings på hver af dem på omkring 2,5-2,7 mia. kr. Men hvor pengene på tv og dagblade fordeles på ret få, men store virksomheder, fordeles pengene på internet- og distriktsbladsannonceringen på mange, mange flere virksomheder.
Én af de store udfordringer for internetvirksomhedernes udsigter til at komme til at få meget høje annonceindtægter er, at indgangsbarrieren er langt lavere end for nogen anden mediegruppe. Enhver halvstuderet røver med 10.000 kr. kan lancere én eller anden form for website, og med en god idé, lidt held og medvind kan vedkommende ved hjælp af Google Adwords osv. få sig en lille del af annoncekagen fra internetannonceringen. Sådan er spillereglerne ikke for tv og for dagblade.
Konkurrencen er med andre ord ekstremt meget hårdere på internettet samtidig med, at pengene smøres meget tyndere ud på hele internetmarkedet, fordi så mange hundreder websites hver lykkedes med at hente en større eller mindre bid af kagen. Og derfor skal man måske tage hænderne ned fra hovedet, når man forsøger at fremstille det som om, internettet størrelsesmæssigt er ved at matche dagblade og tv, for der er tale om en helt anderledes og meget mere konkurrencepræget og vanskeligere annonceplatform at få den helt store andel af.
Så forhåbentlig sidder dagblads- og tv-husene ikke og regner med, at internettet nogensinde kommer i nærheden af at blive det indtjeningsmæssige substitut for dem, hvis de taber indtægterne fra deres hovedaktiviteter - for så bliver de slemt skuffede. Nettet er et fundamentalt anderledes og vanskeligere marked end det, de aktuelt befinder sig i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar