Der ventes spændt på, om Nyhedsavisen som svar på fusionen mellem 24timer og metroXpress vil reagere med en tilsvarende alliance - for eksempel med Berlingske. Men det er helt afgørende, om Berlingske dybest set har samme målsætning som fusionerede 24timer og metroXpress - at tage livet af opkomlingen, der som slangen i paradiset har ødelagt idyllen og indtjeningen på det danske avismarked.
Metro Internationals topchef, Per Mikael Jensen, var ikke sen til åbent at erklære, at Nyhedsavisen skal kvæles, og man bør ikke tvivle på, at JP/Politikens adm. direktør, Lars Munch, har den samme varme drøm. Det er ofte fælles fjender, som får gamle fjender til at rykke sammen og skabe nye og overraskende alliancer. Fusionen og de forskellige udmeldinger fra fusionsholdet burde give Nyhedsavisens ledelse og ejere en panderynke eller to.
Sådan var det dog ikke, hvis man skulle tage Nyhedsavisens umiddelbare reaktion alvorligt. Bladet udråbte - som sædvanlig, fristes man til at sige - sig selv som den store vinder ovenpå fusionen, hvilket kan noget mærkværdigt, da det sjældent er af venlighed over for Nyhedsavisen, at to at ens hårdeste konkurrenter slår pjalterne sammen. Tværtimod er deres grimme hensigt at slå Nyhedsavisen ihjel.
Det er nærliggende at tro, at Det Berlingske Officin deler den drøm. Berlingske var den, der på vegne af det etablerede marked reagerede, da metroXpress kom til verden i 2001. Det lykkedes ikke at holde metroXpress ude, og siden har både Berlingske og JP/Politikens Hus stilfærdigt affundet sig med, at metroXpress fandt sig en plads i markedet og skabte en fin forretning. Del og hersk.
Freden blev først afbrudt, da islændingene for to år siden varslede endnu en gratisavis - Nyhedsavisen. Der var ingen grænser for ambitionsniveauet. Det skulle være stærkt innovativt og nyskabende på alle led, og de eksisterende dagblade var bare vanetænkende, håbløse dinosaurer, som intet kunne finde ud af. Selv har Nyhedsavisen ikke vist andre, banebrydende veje. Til gengæld lykkedes det med den overdrevne retorik at få hele den øvrige branche op i højeste alarmberedskab.
Simon Andersen, Nyhedsavisens chefredaktør, har - snævert set - en pointe, når han finder grund til at glæde sig over konkurrenternes offensiv, hvor konsolidering i et marked som udgangspunkt betyder, at en hidsig priskonkurrence bliver mindre ukontrollabel. Med andre ord sætter fusionen en stopper for den groteske prisdannelse, som har karakteriseret markedet for dagbladsannoncer de seneste par år, og som slet ikke modsvarer selv et lavt skøn for, hvad ordentlig journalistik rent faktisk koster at producere. Fusionen er og bør være første skridt i retning af højere annoncepriser.
Topchefen for Metro International, Per Mikael Jensen, har da også i flere omgange erklæret, at de danske annoncepriser er på tjekkist eller mexicansk niveau, og da konsolidering pr. definition er ensbetydende med konkurrencereduktion, taler alt da også for et højere prisniveau. Spørgsmålet er dog, om det fusionerede selskab har tænkt sig på kort sigt at hjælpe med til at hæve priserne, hvilket samtidig vil gavne den værste konkurrent, eller om man vil udnytte samarbejdet og fusionen til at sænke priserne yderligere - for simpelthen at gøre helvede endnu mere hedt for Nyhedsavisen.
For Nyhedsavisen har i forvejen meget svage indtægtsstrømme, og i et interview med Jyllands-Posten for nylig indikerer Per Mikael Jensen, at tidspunktet for fusionen også har til hensigt at desillusionere ejerne bag Nyhedsavisen oveni den tørre udsigt til sommermåneder, der annoncemæssigt altid er tynde.
Nyhedsavisen har på sin side indikeret, at man godt kan forestille sig på tilsvarende vis at indgå i en alliance, og Berlingske er i den sammenhæng den mest oplagte partner. Det er også her, at man finder Nyhedsavisens hidtidige chefredaktør, David Trads. Men Nyhedsavisen er samtidig udfordreren, og den der bliver betragtet som urostifteren i et ellers rimeligt stabilt marked. At Nyhedsavisens ledelse tidligere og i flere omgange har udtrykt stor foragt for blandt andet Berlingskes forretningsstrategi, gør det ikke mere sandsynligt, at Nyhedsavisen nu pludselig skulle mene, at Berlingske er verdens bedste ven og partner.
Både Berlingske, JP/Politikens Hus og metroXpress har måttet se bundlinjerne skrumpe ind som følge af Nyhedsavisens entre. Berlingske og JP/Politikens Hus er dobbelt ramt ved, at de ikke kun har massive udgifter til at drive gratisaviserne Urban og 24timer - de er også ramt på kerneaktiviteterne, for betalingsavisernes annonceindtægter lider naturligvis også i det hårde marked.
Berlingske er - som Mecoms smertensbarn - stadig langt fra målet om en overskudsgrad på 15 procent. Det er urealistisk, at det kan nås i det nuværende marked, og derfor har Berlingske et akut behov for, at markedet forandrer sig til det langt bedre - dvs. først og fremmest højere annoncepriser.
JP/Politikens hus' overskudsgrad er på grund af primært Nyhedsavisen faldet fra niveauet omkring 7 pct. til minus 4 pct. i 2007. Samtidig er også metroXpress' ellers så glimrende overskud reduceret kraftigt.
Måske ville det have været langt mere interessant for Berlingske, hvis Nyhedsavisen var blevet det banebrydende medieselskab, som man proklamerede i skrydende vendinger fra starten. Ingen har vist overblik over de mange løfter - det er noget nemmere at overskue, hvilke løfter der rent faktisk blev indfriet. Ét af de centrale var at blive Danmarks mest læste avis, - og det har Nyhedsavisen på fornemste vis levet op til.
Netop den position kan være den faktor, som gør Nyhedsavisen til andet for Berlingske end noget, der bare skal ryddes af vejen. Måske ser Montgomery og Lisbeth Knudsen i virkeligheden Nyhedsavisens position som landets mest læste avis som et stærkt brugbart våben i kampen mod JP/Politikens Hus, og som måske opfattes mere som hovedfjenden end Nyhedsavisen.
Hvis Nyhedsavisens store ambitioner og mange løfter var blevet indfriet, ville bladet have været en unik og uundværlig del af det danske mediemarked, og forhandlingspositionen om et alliancesamarbejde ville have været langt stærkere.
De kommende uger og måneder vil vise, om alene positionen som Danmarks mest læste avis er nok til at gøre sig interessant som alliancepartner, eller om Berlingske i stedet vælger at arbejde i samme retning som det fusionerede selskab - at få dræbt Nyhedsavisen, så de gode, gamle dage med fornuftige tal på bundlinjen kan vende tilbage.
