Don Ø et fremskridt for TV 2

Bedre sent end aldrig kan man fristes til at sige, nu da det er gået op for kulturminister Brian Mikkelsen (K), at det egentlig er meget godt med mennesker med gedigen forstand på underholdning og indhold i TV 2's bestyrelse.

Flemming Østergaard, bestyrelsesformand og storaktionær i Parken Sport og Entertainment, blev noget overraskende valgt som medlem af TV 2's bestyrelsen. Men udnævnelsen er til stor gavn for TV 2, der hidtil ikke har haft optimal glæde af sine bestyrelse, fordi den har manglet folk, som virkelig professionelt og med erfaring og indsigt kender de mange og spændende aspekter af mediebranchen. Det gør Don Ø heller ikke i bredden, men han véd noget om sport og om underholdning. Og så er han fantastisk idérig, dynamisk og med et eminent netværk. Det vil komme TV 2 til gavn.

TV 2's bestyrelse savner fortsat stærke kapaciteter fra mediebranchen - folk som véd noget om medier og om de udfordringer, muligheder og trusler der ligger og venter forude. Ganske vist har Niels Boserup været journalist for efterhånden ret mange år siden, og han har også i en periode været bestyrelsesformand for Morgenavisen Jyllands-Posten. Det var imidlertid ikke i en periode, hvor avisen i vid udstrækning udviklede sig i andre retninger eller områder end på print.

Der er med andre ord ingen dygtige, dedikerede og toptunede mediefolk i bestyrelsen, på trods af at Brian Mikkelsen jo ellers har talt varmt for en professionalisering af både TV 2's og DR's bestyrelse. Der er tale om endog ualmindelig dygtige forretningsfolk for nogle af medlemmernes vedkommende, mens andre synes valgt ind alene ved tilfældighed eller vennetjenester.

Brian Mikkelsen begår samme fejl andre steder. For eksempel er det vigtige Radio- og Tv-nævn på samme måde blottet for mennesker med indgående forståelse og viden om, hvordan mediebranchen og de redaktionelle processer fungerer i praksis.

Det lønlige håb kunne være, at Brian Mikkelsen begynder at se sig om efter dygtige og indsigtsfulde mediefolk, for det vil være meget naturligt, at mediefolk er med på bestyrelsesniveau i så vigtige institutioner som DR, TV 2, Radio- og Tv-nævnet m.fl. Det vil pynte på mangfoldigheden.

MTG's glubende appetit på TV 2 kan give forstoppelse

Ved første øjekast fremstår det som om, Modern Times Group med samarbejdet TV 2 Sport har bragt sig selv i en mere fordelagtig situation, når TV 2 engang skal privatiseres. MTG-folkene har længe drømt varmt om at gafle Danmarks største broadcaster, men hidtil er det ikke lykkedes – måske har MTG med TV 2 Sport skudt sig selv i foden og ligefrem vanskeliggjort drømmene om at overtage TV 2

De stadig tættere relationer mellem den svenske mediekoncern Modern Times Group (MTG) og TV 2 er af blandt andre politikere blevet udlagt sådan, at MTG er ved at skabe sig en fortrinsstilling blandt potentielle købere, når privatiseringen igen sættes i gang. Og der er da også flere forhold, som klart indikerer, at det er tilfældet.

Men der er andre forhold, som kan vise sig at have den modsatte effekt og gøre det meget besværligt, måske endda umuligt, for MTG at købe TV 2, når privatiseringen engang gennemføres. For måske har MTG været så begejstret for omsider at få lov til at samarbejde med TV 2, at man ikke har haft blik for, at man kunne risikere at skade sin langsigtede plan om at købe TV 2. I hvert fald kan MTG komme til at stå i en situation, hvor konkurrencemyndighederne efter et eventuelt køb af TV 2 dels må skærpe de allerede stramme krav, som man har stillet som betingelse for at godkende TV 2 Sport, og dels kommer til at se med endnu mere restriktive øjne på en godkendelse af et eventuelt MTG-køb af TV 2, end hvis TV 2 Sport ikke havde været etableret.

Konkurrencerådets nylige godkendelse af samarbejdet TV 2 Sport i et joint venture mellem MTG og TV 2 var langt fra uden betænkeligheder, og derfor måtte parterne afgive en række restriktive tilsagn for at undgå både, at der sker en udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger, og at de konkurrencebegrænsende virkninger i form af koordination, samordning og dominans minimeres.

Kun ved afgivelsen af disse snærende tilsagn kunne Konkurrencerådet godkende TV 2 Sport, og det dokumenterer, hvor tæt MTG og TV 2 er på kanten for, hvad der konkurrencemæssigt kan tillades. Der skal altså ikke rykkes meget rundt på pælene, før myndighederne igen tager sagen op. I godkendelsen forbeholder Konkurrencestyrelsen sig endda retten til til hver en tid at genoptage vilkårene til forhandling.

Når TV 2 igen bliver sat til salg, er det stensikkert, at MTG vil være stålsatte på at være med i slutspillet. MTG kom efter sigende med ét af de højeste bud under den aflyste privatisering af TV 2 i 2004/2005 – måske endda det allerhøjeste – så muligheden for at MTG når helt frem til målstregen i et køb af TV 2 er stor. Hvis det sker, og begge selskaber på det tidspunkt har opretholdt eller udbygget deres hidtidige markedspositioner, vil det afgørende forskyde de forudsætninger, som ligger til grund for den nuværende godkendelse. Der vil i myndighedernes optik være tale om et "kontrolskifte" i TV 2 Sport – i praksis en ny fusion, som udløser en ny fusionsbehandling.

Ét af de krav som myndighederne har stillet er, at der ikke bare skal være en skarp adskillelse mellem TV 2 Sport og de respektive basisorganisationer MTG og TV 2. Det skal der også være mellem de to basisorganisationer for at undgå de konkurrencebegrænsende effekter ved, at "parterne ikke gennem joint venturet kan udveksle konkurrencefølsomme oplysninger," som det formuleres. En fusion ind under samme ejer vil i sagens natur ophæve den adskillelse, der eksisterer i to selskaber med hver sin ejer.

Hele grundlaget for TV 2 Sport vil altså være nyt, og de oprindelige forudsætninger for godkendelsen er derved ikke længere til stede. Derfor skal Konkurrencestyrelsen etablere andre krav af mindst samme restriktive karakter som hidtil. I praksis indebærer det ultimativt en risiko for, at MTG efter at have købt TV 2 bliver tvunget til enten at opløse TV 2 Sport eller at frasælge det.

Denne fornyede myndighedsvurdering af TV 2 Sport vil ikke være den eneste vurdering, for selve købet af TV 2 vil også skulle godkendes af konkurrencemyndighederne. Selv hvis man ser bort fra TV 2 Sport, vil en sammensmeltning af TV 2 og MTG ved et køb udløse en så enorm markedsdominans, at konkurrencemyndighederne formentlig vil kræve, at MTG frasælger sine danske tv-aktiviteter i form af TV3 og TV3+ som betingelse for at godkende købet. Sammenlagt vil MTG/Viasats og TV 2's tv-kanaler ellers sidde på mere end 85 procent af tv-reklamemarkedet.

Alt i alt kan det ende med at besværliggøre MTG's bestræbelser på at købe TV 2 så betydeligt, at MTG havde været bedre stillet ved at vente med at udvikle samarbejdsrelationerne med TV 2 – herunder TV 2 Sport – til efter privatiseringen. Nu vil værdien af de fælles sportsrettigheder komme til at træde endnu tydeligere frem, og enhver uhensigtsmæssighed for forbrugerne og konkurrencen i joint venturet i tiden fra nu og frem til en eventuel privatisering vil af konkurrenter, politikere og forbrugerorganisationer blive udnyttet til at advare om farerne ved en godkendelse af en konstellation, der er så tæt på et egentligt monopol, som man kan komme – på tv-reklamemarkedet, på markedet for abonnementsfinansierede tv-kanaler og på markedet for tv-rettigheder. Den offentlige opmærksomhed vil yderligere skærpe konkurrencemyndighedernes opmærksomhed.

Havde MTG i stedet ventet, ville man have stået med færre ubekendte, og man ville bedre have kunnet tilrettelægge sin fremtidige forretningsstrategi og forretnings-set-up for Danmark for bedst muligt at kunne imødekomme konkurrencemyndighedernes krav. I stedet har etableringen af TV 2 Sport betydet, at man har truffet nogle definitive valg og derved lukket nogle døre. Samtidig har man bragt diskussionen af et MTG-køb af TV 2 ud i det offentlige rum. Og det bliver ikke til gavn for MTG, der politisk, blandt befolkningen og i markedet har yderst begrænset – måske slet ingen – støtte som den fremtidige ejer af TV 2.

Teksten er desuden bragt som klumme i bladet Markedsføring tirsdag den 24. april 2007

Nødvendig nedlæggelse af DR Sporten

Det er noget af en underdrivelse at sige, at en hjørnesten i dansk kultur er brudt ned, når DR Sporten fjernes. Omvendt er det svært at se, at Kenneth Plummer kunne have handlet anderledes med de umanerlige dårlige kort, man har givet ham at spille med. Det kommer til at gøre ondt på DR, - men det kommer også til at ramme TV 2


Det er svært at forestille sig, at DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, kunne skære det meget mere ud i pap, at fejlbeslutningen om at flytte DR kombineret med den tidligere DR-direktions latterlige måde at budgettere på, har en fuldstændig og højst synlig konsekvens.

Det står i dag lysende klart, at både bestyrelsens og politikernes kontrol med de økonomiske forhold i DR under budgetteringen er en komplet skandale. Og Chr. Nissen har med sin nye bog og spinnet omkring den dygtigt undgået at være blevet offentligt hængt til tørre for hans gerninger.

Og det er også svært at forestille sig, at når man nu endelig skulle finde 300 mio. kr., at det kunne gøres mere rigtigt - trods alt. For DR var alligevel ved at blive sat fuldstændig af i kampen om betydende sportsrettigheder i det ræs, som andre broadcastere har startet, og som vel på et tidspunkt kommer til at skade især fodboldens helt grundlæggende folkelige forandring, når man ikke længere kan se fodboldkampe på free-tv.

Kenneth Plummer kunne have valgt grønthøstermetoden - men det er ikke nogen intelligent måde at spare på, fordi man derved ikke tager synderlig kvalificeret stilling til, om den pågældende enhed eller afdeling rent faktisk opererer på alle cylindre - eller om der er et ressourceoverskud på 10, 20 eller 30 procent. Plummer undgik dermed også at skære i noget af det, der betyder noget for udviklingen af DR i fremtiden - på fremtidens digitale medier. Det ville have været katastrofalt, hvis man havde skåret ned på de enheder i DR, som står for det innovative, det nyskabende og det udviklende.

Det er ikke til at sige, om man på TV 2 går og griner lidt i skægget over den fuldstændige sejr over DR. Det er i hvert fald begrænset, hvad der er at grine over. Det er nok muligt, at TV 2 Radio får de radiorettigheder til Superligaen, som man længe gerne har villet have, men til gengæld har TV 2 ikke længere nogen at dele rettighederne til EM og VM i fodbold, OL osv.

Det har ellers været en kæmpegevinst for TV 2 at have nogen til at medfinansiere de store sportsbegivenheder - og ovenikøbet nogen, som ikke skadede TV 2 økonomisk ved at tage de seere, som TV 2 med delingen ikke fik.

DR og TV 2 har typisk købt netop disse begivenheder sammen tidligere, og TV 2 har kunnet nyde godt af, at man delte tv-seningen med en ikke-kommerciel konkurrent. Den massive opmærksomhed, som DR og TV 2 sammen har kunnet skabe og tiltrække ved de store sportsbegivenheder har således skadet TV 2's egentlige konkurrenter - de kommercielle broadcastere - ganske hårdt.

Nu skal TV 2 til enten selv at finansiere hele gildet, eller også skal det fremover ske i samarbejde med de egentlige kommercielle konkurrenter, som dermed vil komme til at nyde gavn af, at de selv får den del af tv-seningen, som hidtil lå hos DR.

TV 2 risikerer altså at blive taber uanset - for enten skal man selv betale hele festen, som man tidligere delte med DR, eller også skal man dele udgifterne - og dermed også seerne - med dem, som man konkurrerer om reklamerne med. Og reklamerne er trods alt med godt 80 procent stadig TV 2's allervigtigste indtægtskilde.

Hvis man skal kritisere slagtningen af DR Sporten, kan det undre, at man ikke meget mere målrettet gik efter at få skåret administrationen til. Det siges, at DR bruger over én mia. kr. på administration, hvorimod kun 1,8 mia. kr. går til tv- og radioproduktion.

Hvis det rygte holder, virker det helt forrykt, at det ikke lykkedes at finde langt den største del af pengene i administrationen. Det highlighter i hvert fald spørgsmålet om, hvad der præcist er den store forskel på DR og TV 2 - at TV 2 indtil for nylig kunne nøjes med 700 medarbejdere, mens DR skulle have 3300 medarbejdere. Og hvorfor TV 2 for eksempel - selv efter etableringen af TV 2 NEWS - kan klare sig med langt færre journalistiske medarbejdere end DR.

Nogen vil sige, at DR har størstedelen af sin tv-produktion inhouse, mens TV 2 er en entreprise-station, men omvendt har TV 2 en større salgsafdeling til at skaffe indtægterne, mens licensen for DR's vedkommende stort set kommer af sig selv.

For DR kan man nu håbe, at der bliver skabt ro på bagsmækken, og at man efter denne turbulens kan arbejde med at få indprentet ny selvtillid til alle de fuldstændigt nødvendige ting, som DR skal producere, og som man ikke skal forvente vil komme fra kommercielle tv-stationer. Sporten er ofret - tiden vil vise, om netop dette område vil blive populariseret nu da, TV 2 ikke længere har DR at konkurrere imod, men i stedet vil koncentrere sig om at formidle sport som underholdning og helt droppe den kritiske journalistiske dækning af området.

Hvem afgør, om kritik er berettiget eller usaglig?

I dagens udgave af Jyllands-Posten er TV-Avisens chef, Henrik Keith Hansen, igen ude med et forsvar for sin institution og prøver at afværge så meget kritik som muligt.

Det er helt naturligt. Det er Keith Hansens opgave. Men i sit indlæg forsøger han at skelne mellem kritik og kritik, for altimens han med den største selvfølge accepterer politikeres og ministres ret - og pligt - til at korrigere fejl og påtale dem over for TV-Avisens journalister.

Derimod mener Keith Hansen, at de pågældende ministre eller politikere går over stregen, hvis henvendelserne får en karakter, at det kan opfattes som chikane eller usaglig kritik.

Det er lige præcis hér, at hele miseren opstår, for hvem er det, der har retten til at afgøre, om en kritik er saglig eller ej. Det duer i hvert fald ikke at lade journalister afgøre det, for vi er meget dårlige til at anerkende, at der er begået fejl. Betvivler man det, kan man bare se, hvor lang tid der gik, inden der blev erkendt fejl i forbindelse med Den hemmelige krig - selvom fejlene længe var påpeget af kritikere.

Keith Hansens synspunkter lider af den afgørende svaghed, at man mangler en overdommer. Det er ikke givet, at fremført kritik er usaglig eller, at der er tale om chikane - bare fordi journalisten eller redaktøren synes det. Det vidner mailen fra kulturministeren til Jørgen Kleener om, for hverken han eller daværende generaldirektør Chr. Nissen opfattede det som pression.

Men TV-Avisen og Keith Hansen tilraner sig et enestående våben i afværgelse af kritik, når man vil have monopolet på at afgøre, hvornår en kritik er usaglig. Det siger selv selv, at afsenderen af kritikken som udgangspunkt overhovedet ikke er enig i, at kritikken er usaglig. Man mener endda formentlig, at den er yderst relevant og velbegrundet.

Det ville være klædeligt, om Henrik Keith Hansen og TV-avisen fik defineret nogle mere brugbare rammer for, hvornår politikere og ministre må fremsætte kritik end ved ensidigt at påberåbe sig retten til til enhver tid at kunne kalde det pression, for ellers ender ordet som et gummiord, der passende kan tages frem, hvis kritikken bliver for ubehagelig.

Sker det, er vi ingen vegne kommet, og Keith Hansens erklæringer om, at det er tilladt for politikere og ministre at kritisere og kontakte journalister bliver derved indholdsløs.

Læs tidligere indlæg om samme emne.

Bekymringsjournalistikken er over os

Borgerne risikerer at blive ladt i stikken, når myndigheder, organisationer og eksperter med medierne som villige hjælpere lancerer nye, opskræmmende undersøgelser, der skal få os til at ændre adfærd. Medierne elsker de skrækhistorier, som kan komme ud af undersøgelser og analyser med skarptskårne konklusioner, men det er afgørende, at væsentlig perspektivering og kritisk journalistik ikke bliver glemt


"For lidt sol øger risiko for kræft." Forsiden af Berlingske Tidende mandag den 2. april.

Egentlig vidste de fleste af os formentlig godt, at solen giver D-vitamin, og at solens stråler derfor også har gavnlig effekt. Alligevel har de seneste års massive kampagner fra sundhedsorganisationer og myndigheder nok fået mange af os til at stræbe imod helt at undgå solen. Nu viser det sig, at nok er for meget sol skadelig, men det er også skadeligt og direkte kræftfremkaldende, hvis man får for lidt sol.

Som borger er det utilfredsstillende, når myndigheder, eksperter og sundhedsorganisationer sammen med medier arbejder for en bestemt holdningspåvirkning, især når det efterfølgende viser sig, at virkeligheden er mere nuanceret end som så. I værste tilfælde er befolkningen måske påduttet en forkert livsstil, og derfor er det afgørende, at holdningspåvirkende analyser og undersøgelser udsættes for et kompetent redaktionelt filter, inden de skarptskårne konklusioner slippes ud til offentligheden.

Denne sag er et glimrende eksempel på, at man lige når at få ændret sin adfærd efter kraftig holdningspåvirkning med et skridt til venstre, hvorefter nye oplysninger dikterer, at man skal tage et skridt til højre. Journalistikkens opgave er at agere den kritiske formidler af alle virksomheders, myndigheders og organisationers budskaber – også selvom de bruger undersøgelser og analyser til at få budskaberne til at glide lettere ned hos journalisterne.

Og når de bruger undersøgelser, er det selvfølgelig fordi, det virker. En undersøgelse med et videnskabeligt præg og én eller flere eksperter, der taler, fremkalder sjældent ret mange kritiske spørgsmål.

Det er ikke kun medierne, som har noget på spil. Også myndigheder og sundhedsorganisationer sætter troværdigheden på højkant, når befolkningen opdager, at tingene alligevel ikke forholder sig så sort og hvidt, som det ellers i første omgang var fremstillet. Man mister tilliden til, at man kan stole på de henstillinger og anbefalinger, der fremsættes, og som medierne videreformidler. Oplysningen om solens positive egenskaber er i så skærende kontrast til hidtidige diktater, at det går ud over troværdigheden af den offentlige oplysningsindsats generelt.

I det aktuelle tilfælde blev det altså Berlingske Tidende, der først behandlede dilemmaet mellem for lidt eller for meget sol på fremragende journalistisk vis. At finde denne balance er en sjælden journalistisk disciplin, for indimellem synes mediernes hang til opsigtsvækkende skrækhistorier – at bedrive bekymringsjournalistik – at være større end at give læserne og seerne en grundig indsigt i problemstillingen, herunder især redskaber og information til at kunne tackle problemerne.

Her synes medierne, eksperter, myndigheder og organisationer at have samme interesse, for bekymringsjournalistikken lever i bedste velgående. Her er lige en række overskrifter fra de seneste ugers aviser.

"Slap nu lidt af! Dit barn risikerer at blive stresset," advarer 24timer, der på basis af en undersøgelse og ekspertudsagn fortæller, at op mod hvert femte barn er i farezonen for at blive stresset – hovedsageligt fordi forældrene har travlt.

"Vil du redde Danmark?" spørger Nyhedsavisen, som dermed pirker til en anden del af vores dårlige samvittighed i relation til klimatruslen. Vi skal skrue ned for varmen, tage mobilladeren ud af stikket, når den ikke bruges, bruge smørrebrødspapir i stedet for staniol, udskifte elpærer, købe dansk frugt og grønt osv.

"Hver ottende pige har forsøgt selvmord," fortæller dato på basis af en undersøgelse, som kan virke ganske foruroligende på forældre med teenagedøtre og sætte spørgsmålstegn ved, om vi nu er gode nok som forældre.

"Ups. Forår er højsæson for gør-det-selv ulykker." 24timers forsidehenvisning er ikke så dramatisk som overskriften inde i avisen "Det er farligt at gøre have og hus forårsklar." Advarslen er klar – din adfærd med vinkelsliberen, stigen eller håndsaven er formentlig livsfarlig for dig, så der er god grund til at være bekymret.

Herudover er der de tilbagevendende og stærkt samvittighedspåvirkende historier om vores vægt og kostvaner, manglende motion og meget andet. En historie i Fyens Stiftstidende "Danskerne lyver om deres kost" illustrerer på udmærket vis, at vi har knaldende dårlig samvittighed over ikke at have ressourcer til at gøre alt det, vi bør gøre. En undersøgelse viser, at en fjerdedel af alle adspurgte melder om et så lavt indtag af mad, at det er usandsynligt.

Måske er vi tæt på kvalmegrænsen og er ved at blive immune for skræmmebudskaberne. I hvert fald dokumenterede Jyllands-Posten for nylig i artiklen "Danskere ser stort på kostråd", at bombardementet er blevet så massivt, at 40 procent af befolkningen ikke ønsker yderligere information om sund kost. Budskabet om de otte kostråd er sevet ind, og danskerne ser stort på dem. Måske er borgerne blevet så tæppebombet med skrækhistorier om, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi ændrer vores måde at leve livet på, at det er ved at miste sin effekt. Vi orker det simpelthen ikke mere, og vi orker slet ikke, når nye undersøgelser senere viser det modsatte af det, vi hidtil har hørt. Så måske er det på tide, at der findes andre måder at påvirke borgernes adfærd end at opskræmme dem.

Ovenstående indlæg er desuden bragt som klumme i det nummer af bladet Markedsføring, som udkom den 10. april 2007.

Nedenfor har jeg samlet en lang liste over overskrifter, der giver grund til at være bekymret. Eksemplerne er alene sakset fra aviserne i marts og omfatter desuden slet ikke nyhederne og magasinprogrammerne på tv. Historierne er baseret på det kriterium, hvor bekymringen ansporer, truer eller skræmmer den enkelte til ændret adfærd eller omlægning af livsstil.

Danskere ser stort på kostråd, Jyllands-Posten

Når livet gøres til en sygdom, Jyllands-Posten

Danskerne lyver om deres kost, Fyens Stiftstidende

Gendefekt øger risiko for slagtilfælde, Berlingske Tidende

Forårssolen giver også hudskader, Nyhedsavisen

Børn skal blive bedre til at børste tænder, 24timer

Mange unge tæt på at blive ludomaner, Fyens Stiftstidende

Danskerne frygter at blive gamle uden hjælp, Jyllands-Posten

Du kan blive lys-junkie af solarie-sol, dato

Skoler overvåger elever, Nyhedsavisen

LD sælger stort ud af danske aktier, Børsen

Dårlig hygiejne dræber ni hver dag, metroXpress

Fritiden stresser os, Jyllands-Posten

Sundhedsplejersker har ikke tid til skolebørn

Du må snart kigge langt efter en gratis p-plads, 24timer

Motion skal føre til et arbejde, Fyens Stiftstidende

Hvert tredje barn trues af allergi - læger er magtesløse, Nyhedsavisen

Unge ville gerne droppe fastfood, Nyhedsavisen

Når ældre begår selvmord - gamle føler sig overset, Nyhedsavisen

Uduelige lærere er ikke til at slippe af med, 24timer

Særligt intelligente børn mistrives i folkeskolen, Nyhedsavisen

Slaraffenland for indbrudstyve, dato

Slå appelsinhuden ihjel, Nyhedsavisen

Transfedt koster 50.000 livet, Jyllands-Posten

Varmere klima gør livet surt for allergikere, 24timer

Overvægtige danskere vælger discountløsning, 24timer

Ludomani går i arv, spil smitter, Nyhedsavisen

Børns første skoledag, forældre skal forberedes, Nyhedsavisen

Ftalater gør mænd fede, dato

Huller i tænderne? Så er der nok for lidt flour i dit drikkevand, 24timer

Der var også lige et par stykker med positive budskaber:

Hurtig hjælp ved hjertestop, Jyllands-Posten

Lyse udsigter for mørk chokolade, Berlingske Tidende