Stort set hele raden rundt har producenter, transportører, forhandlere set deres snit til at lægge en ordentlig røvfuld oveni priserne under påskud af, at oliepriserne steg med raketfart. For eksempel har Mols-Linien øget deres priser med 80 procent på fem år, de har nedjusteret resultatet kraftigt, og de har oveni det hele været så frække at lægge et olietillæg på 100 kr. pr. tur. Så kan olieprisstigningerne vist heller ikke trække mere. Men Mols-Linien har som så mange andre udnyttet situationen til det yderste - helt udenom pressens opmærksomhed.
Bevares, der er blevet skrevet spalte op og spalte ned, men sjældent har der været gået kritisk til værks om berettigelsen i de massive prisstigninger - og hvad nu når olieprisen igen rasler ned?
Medieforbrugerne - avisernes læsere og nyhedsudsendelsernes seere - har nu krav på, at journalister jagter alle dem, der under påskud af olieprisstigninger har sat prisen op. For nu må det være på høje tid at få priserne ned igen. For alt tyder på, at de absurd høje oliepriser var et forbigående fænomen skabt af spekulanter, der midlertidigt vandrede ud af blandt andet aktier, og som nu har forladt olien som investeringsobjekt igen.
Men hvad med forbrugerne - skal de ikke kompenseres for, at olieprisen falder på samme måde, som de kom til at betale, da den steg? Det er en sag for journalister.
