Selvom man rent menneskeligt godt forstår DR's medarbejderes arbejdsnedlæggelse som reaktion på udmeldingerne om afskedigelser og rationaliseringer, er strejken helt og holdent perspektivløst.
DR-strejken er et meget godt symbol på, at institutionen mangler at gennemgå en moderniseringsproces, hvor man indser, at medarbejdere og ledelse til syvende og sidst har samme mål, nemlig at DR står så stærkt som muligt - eller i den aktuelle situation, at DR ikke svækkes mere end højst nødvendigt.
Mens ledelsen kan gøre alt, hvad der står i dens magt for at minimere tidligere ledelsers og regeringers katastrofale skalten og valten med DR, må medarbejderne tilsvarende gøre sit. Og det sker i hvert fald ikke ved at strejke. At det overhovedet forekommer virker som et levn fra gamle dage, da vi var vant til sort skærm i tide og utide.
Kriser giver også muligheder, for den slags har det med at give "a sense of urgency" eller "a burning platform". Hvis ikke DR's medarbejdere nu mærker jorden brænde under sig, sker det aldrig, og så risikerer DR at synke ned i en dyb krise, der kan vare i årevis. Mulighederne indebærer, at alle nu løfter i flok og arbejder med DR og med DR's ledelse i retning af et nyt DR, som har redefineret sig selv og skabt en helt ny selvforståelse. Det er DR's helt store chance. Men det kræver medspil fra de mange medarbejdere - ikke modspil. Det er nu, der skal kæmpes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar