tirsdag den 3. april 2007

Bekymringsjournalistikken er over os

Borgerne risikerer at blive ladt i stikken, når myndigheder, organisationer og eksperter med medierne som villige hjælpere lancerer nye, opskræmmende undersøgelser, der skal få os til at ændre adfærd. Medierne elsker de skrækhistorier, som kan komme ud af undersøgelser og analyser med skarptskårne konklusioner, men det er afgørende, at væsentlig perspektivering og kritisk journalistik ikke bliver glemt


"For lidt sol øger risiko for kræft." Forsiden af Berlingske Tidende mandag den 2. april.

Egentlig vidste de fleste af os formentlig godt, at solen giver D-vitamin, og at solens stråler derfor også har gavnlig effekt. Alligevel har de seneste års massive kampagner fra sundhedsorganisationer og myndigheder nok fået mange af os til at stræbe imod helt at undgå solen. Nu viser det sig, at nok er for meget sol skadelig, men det er også skadeligt og direkte kræftfremkaldende, hvis man får for lidt sol.

Som borger er det utilfredsstillende, når myndigheder, eksperter og sundhedsorganisationer sammen med medier arbejder for en bestemt holdningspåvirkning, især når det efterfølgende viser sig, at virkeligheden er mere nuanceret end som så. I værste tilfælde er befolkningen måske påduttet en forkert livsstil, og derfor er det afgørende, at holdningspåvirkende analyser og undersøgelser udsættes for et kompetent redaktionelt filter, inden de skarptskårne konklusioner slippes ud til offentligheden.

Denne sag er et glimrende eksempel på, at man lige når at få ændret sin adfærd efter kraftig holdningspåvirkning med et skridt til venstre, hvorefter nye oplysninger dikterer, at man skal tage et skridt til højre. Journalistikkens opgave er at agere den kritiske formidler af alle virksomheders, myndigheders og organisationers budskaber – også selvom de bruger undersøgelser og analyser til at få budskaberne til at glide lettere ned hos journalisterne.

Og når de bruger undersøgelser, er det selvfølgelig fordi, det virker. En undersøgelse med et videnskabeligt præg og én eller flere eksperter, der taler, fremkalder sjældent ret mange kritiske spørgsmål.

Det er ikke kun medierne, som har noget på spil. Også myndigheder og sundhedsorganisationer sætter troværdigheden på højkant, når befolkningen opdager, at tingene alligevel ikke forholder sig så sort og hvidt, som det ellers i første omgang var fremstillet. Man mister tilliden til, at man kan stole på de henstillinger og anbefalinger, der fremsættes, og som medierne videreformidler. Oplysningen om solens positive egenskaber er i så skærende kontrast til hidtidige diktater, at det går ud over troværdigheden af den offentlige oplysningsindsats generelt.

I det aktuelle tilfælde blev det altså Berlingske Tidende, der først behandlede dilemmaet mellem for lidt eller for meget sol på fremragende journalistisk vis. At finde denne balance er en sjælden journalistisk disciplin, for indimellem synes mediernes hang til opsigtsvækkende skrækhistorier – at bedrive bekymringsjournalistik – at være større end at give læserne og seerne en grundig indsigt i problemstillingen, herunder især redskaber og information til at kunne tackle problemerne.

Her synes medierne, eksperter, myndigheder og organisationer at have samme interesse, for bekymringsjournalistikken lever i bedste velgående. Her er lige en række overskrifter fra de seneste ugers aviser.

"Slap nu lidt af! Dit barn risikerer at blive stresset," advarer 24timer, der på basis af en undersøgelse og ekspertudsagn fortæller, at op mod hvert femte barn er i farezonen for at blive stresset – hovedsageligt fordi forældrene har travlt.

"Vil du redde Danmark?" spørger Nyhedsavisen, som dermed pirker til en anden del af vores dårlige samvittighed i relation til klimatruslen. Vi skal skrue ned for varmen, tage mobilladeren ud af stikket, når den ikke bruges, bruge smørrebrødspapir i stedet for staniol, udskifte elpærer, købe dansk frugt og grønt osv.

"Hver ottende pige har forsøgt selvmord," fortæller dato på basis af en undersøgelse, som kan virke ganske foruroligende på forældre med teenagedøtre og sætte spørgsmålstegn ved, om vi nu er gode nok som forældre.

"Ups. Forår er højsæson for gør-det-selv ulykker." 24timers forsidehenvisning er ikke så dramatisk som overskriften inde i avisen "Det er farligt at gøre have og hus forårsklar." Advarslen er klar – din adfærd med vinkelsliberen, stigen eller håndsaven er formentlig livsfarlig for dig, så der er god grund til at være bekymret.

Herudover er der de tilbagevendende og stærkt samvittighedspåvirkende historier om vores vægt og kostvaner, manglende motion og meget andet. En historie i Fyens Stiftstidende "Danskerne lyver om deres kost" illustrerer på udmærket vis, at vi har knaldende dårlig samvittighed over ikke at have ressourcer til at gøre alt det, vi bør gøre. En undersøgelse viser, at en fjerdedel af alle adspurgte melder om et så lavt indtag af mad, at det er usandsynligt.

Måske er vi tæt på kvalmegrænsen og er ved at blive immune for skræmmebudskaberne. I hvert fald dokumenterede Jyllands-Posten for nylig i artiklen "Danskere ser stort på kostråd", at bombardementet er blevet så massivt, at 40 procent af befolkningen ikke ønsker yderligere information om sund kost. Budskabet om de otte kostråd er sevet ind, og danskerne ser stort på dem. Måske er borgerne blevet så tæppebombet med skrækhistorier om, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi ændrer vores måde at leve livet på, at det er ved at miste sin effekt. Vi orker det simpelthen ikke mere, og vi orker slet ikke, når nye undersøgelser senere viser det modsatte af det, vi hidtil har hørt. Så måske er det på tide, at der findes andre måder at påvirke borgernes adfærd end at opskræmme dem.

Ovenstående indlæg er desuden bragt som klumme i det nummer af bladet Markedsføring, som udkom den 10. april 2007.

Nedenfor har jeg samlet en lang liste over overskrifter, der giver grund til at være bekymret. Eksemplerne er alene sakset fra aviserne i marts og omfatter desuden slet ikke nyhederne og magasinprogrammerne på tv. Historierne er baseret på det kriterium, hvor bekymringen ansporer, truer eller skræmmer den enkelte til ændret adfærd eller omlægning af livsstil.



Danskere ser stort på kostråd, Jyllands-Posten

Når livet gøres til en sygdom, Jyllands-Posten

Danskerne lyver om deres kost, Fyens Stiftstidende

Gendefekt øger risiko for slagtilfælde, Berlingske Tidende

Forårssolen giver også hudskader, Nyhedsavisen

Børn skal blive bedre til at børste tænder, 24timer

Mange unge tæt på at blive ludomaner, Fyens Stiftstidende

Danskerne frygter at blive gamle uden hjælp, Jyllands-Posten

Du kan blive lys-junkie af solarie-sol, dato

Skoler overvåger elever, Nyhedsavisen

LD sælger stort ud af danske aktier, Børsen

Dårlig hygiejne dræber ni hver dag, metroXpress

Fritiden stresser os, Jyllands-Posten

Sundhedsplejersker har ikke tid til skolebørn

Du må snart kigge langt efter en gratis p-plads, 24timer

Motion skal føre til et arbejde, Fyens Stiftstidende

Hvert tredje barn trues af allergi - læger er magtesløse, Nyhedsavisen

Unge ville gerne droppe fastfood, Nyhedsavisen

Når ældre begår selvmord - gamle føler sig overset, Nyhedsavisen

Uduelige lærere er ikke til at slippe af med, 24timer

Særligt intelligente børn mistrives i folkeskolen, Nyhedsavisen

Slaraffenland for indbrudstyve, dato

Slå appelsinhuden ihjel, Nyhedsavisen

Transfedt koster 50.000 livet, Jyllands-Posten

Varmere klima gør livet surt for allergikere, 24timer

Overvægtige danskere vælger discountløsning, 24timer

Ludomani går i arv, spil smitter, Nyhedsavisen

Børns første skoledag, forældre skal forberedes, Nyhedsavisen

Ftalater gør mænd fede, dato

Huller i tænderne? Så er der nok for lidt flour i dit drikkevand, 24timer

Der var også lige et par stykker med positive budskaber:

Hurtig hjælp ved hjertestop, Jyllands-Posten

Lyse udsigter for mørk chokolade, Berlingske Tidende

Ingen kommentarer: