Nødvendig nedlæggelse af DR Sporten

Det er noget af en underdrivelse at sige, at en hjørnesten i dansk kultur er brudt ned, når DR Sporten fjernes. Omvendt er det svært at se, at Kenneth Plummer kunne have handlet anderledes med de umanerlige dårlige kort, man har givet ham at spille med. Det kommer til at gøre ondt på DR, - men det kommer også til at ramme TV 2


Det er svært at forestille sig, at DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, kunne skære det meget mere ud i pap, at fejlbeslutningen om at flytte DR kombineret med den tidligere DR-direktions latterlige måde at budgettere på, har en fuldstændig og højst synlig konsekvens.

Det står i dag lysende klart, at både bestyrelsens og politikernes kontrol med de økonomiske forhold i DR under budgetteringen er en komplet skandale. Og Chr. Nissen har med sin nye bog og spinnet omkring den dygtigt undgået at være blevet offentligt hængt til tørre for hans gerninger.

Og det er også svært at forestille sig, at når man nu endelig skulle finde 300 mio. kr., at det kunne gøres mere rigtigt - trods alt. For DR var alligevel ved at blive sat fuldstændig af i kampen om betydende sportsrettigheder i det ræs, som andre broadcastere har startet, og som vel på et tidspunkt kommer til at skade især fodboldens helt grundlæggende folkelige forandring, når man ikke længere kan se fodboldkampe på free-tv.

Kenneth Plummer kunne have valgt grønthøstermetoden - men det er ikke nogen intelligent måde at spare på, fordi man derved ikke tager synderlig kvalificeret stilling til, om den pågældende enhed eller afdeling rent faktisk opererer på alle cylindre - eller om der er et ressourceoverskud på 10, 20 eller 30 procent. Plummer undgik dermed også at skære i noget af det, der betyder noget for udviklingen af DR i fremtiden - på fremtidens digitale medier. Det ville have været katastrofalt, hvis man havde skåret ned på de enheder i DR, som står for det innovative, det nyskabende og det udviklende.

Det er ikke til at sige, om man på TV 2 går og griner lidt i skægget over den fuldstændige sejr over DR. Det er i hvert fald begrænset, hvad der er at grine over. Det er nok muligt, at TV 2 Radio får de radiorettigheder til Superligaen, som man længe gerne har villet have, men til gengæld har TV 2 ikke længere nogen at dele rettighederne til EM og VM i fodbold, OL osv.

Det har ellers været en kæmpegevinst for TV 2 at have nogen til at medfinansiere de store sportsbegivenheder - og ovenikøbet nogen, som ikke skadede TV 2 økonomisk ved at tage de seere, som TV 2 med delingen ikke fik.

DR og TV 2 har typisk købt netop disse begivenheder sammen tidligere, og TV 2 har kunnet nyde godt af, at man delte tv-seningen med en ikke-kommerciel konkurrent. Den massive opmærksomhed, som DR og TV 2 sammen har kunnet skabe og tiltrække ved de store sportsbegivenheder har således skadet TV 2's egentlige konkurrenter - de kommercielle broadcastere - ganske hårdt.

Nu skal TV 2 til enten selv at finansiere hele gildet, eller også skal det fremover ske i samarbejde med de egentlige kommercielle konkurrenter, som dermed vil komme til at nyde gavn af, at de selv får den del af tv-seningen, som hidtil lå hos DR.

TV 2 risikerer altså at blive taber uanset - for enten skal man selv betale hele festen, som man tidligere delte med DR, eller også skal man dele udgifterne - og dermed også seerne - med dem, som man konkurrerer om reklamerne med. Og reklamerne er trods alt med godt 80 procent stadig TV 2's allervigtigste indtægtskilde.

Hvis man skal kritisere slagtningen af DR Sporten, kan det undre, at man ikke meget mere målrettet gik efter at få skåret administrationen til. Det siges, at DR bruger over én mia. kr. på administration, hvorimod kun 1,8 mia. kr. går til tv- og radioproduktion.

Hvis det rygte holder, virker det helt forrykt, at det ikke lykkedes at finde langt den største del af pengene i administrationen. Det highlighter i hvert fald spørgsmålet om, hvad der præcist er den store forskel på DR og TV 2 - at TV 2 indtil for nylig kunne nøjes med 700 medarbejdere, mens DR skulle have 3300 medarbejdere. Og hvorfor TV 2 for eksempel - selv efter etableringen af TV 2 NEWS - kan klare sig med langt færre journalistiske medarbejdere end DR.

Nogen vil sige, at DR har størstedelen af sin tv-produktion inhouse, mens TV 2 er en entreprise-station, men omvendt har TV 2 en større salgsafdeling til at skaffe indtægterne, mens licensen for DR's vedkommende stort set kommer af sig selv.

For DR kan man nu håbe, at der bliver skabt ro på bagsmækken, og at man efter denne turbulens kan arbejde med at få indprentet ny selvtillid til alle de fuldstændigt nødvendige ting, som DR skal producere, og som man ikke skal forvente vil komme fra kommercielle tv-stationer. Sporten er ofret - tiden vil vise, om netop dette område vil blive populariseret nu da, TV 2 ikke længere har DR at konkurrere imod, men i stedet vil koncentrere sig om at formidle sport som underholdning og helt droppe den kritiske journalistiske dækning af området.