Jeg bliver nødt til at starte med at gå til bekendelse: Vi er på vej til at flytte fra Odense til København og har derfor oplagte interesser i, at huspriserne i hovedstadsområdet falder så meget som muligt.
Nu har jeg da i det mindste været ærlig, inden jeg bevæger mig ind i det journalistisk set voldsomt dækkede område: boligmarkedet. Den ærlighed kunne jeg ønske af mange andre også. Godt nok kan man se, at Steen Bocian er chefanalytiker i Danske Bank, men man får ikke som læser eller seer nogen særlig indføring i de interesser, som Danske Bank oplagt har i, at bunden ikke går ud af boligmarkedet. Det skal man lige huske at ræsonnere sig frem til som sagesløs medieforbruger.
Det samme gælder, når journalister overalt i pressen - trykte såvel som elektroniske - viderekolporterer såkaldte eksperters vurdering af boligmarkedet. Langt hovedparten af disse eksperter - om de kommer fra banker og realkreditinstitutter eller ligefrem fra ejendomsmæglerforeningen - vil sige hvad som helst for at holde markedet oppe. Det er da klart. Men det er ikke klart, at der ikke udøves benhård kildekritik i forhold til disse kilders dybere interesser.
Hvor i pressen ser man de kilder, som langt mere nøgternt kan berette om, hvordan markedsmekanismerne reelt fungerer. Jeg savner objektive vurderinger af boligmarkedets tilstand, for når eksempelvis fleksrenten er tæt på at være fordoblet på mindre end to år, så tilsiger al sund logik, at det får direkte og umiddelbare konsekvenser for boligpriserne.
Enhver véd, at boliger handles på nettoydelsen. I 2005 lød min flexrente på 2,47 procent. Det var næsten historisk lavt. På det tidspunkt kostede det cirka 1300-1400 kr. at låne en million kroner i ren rente. Nu er prisen 2700 kr. For folk som har en realkreditgæld på 3 mio. kr. giver det altså en månedlig merudgift på 4000 kr. netto. Det er rigtig mange penge for rigtig mange mennesker. Men det går for dem, der har en solid friværdi.
Langt værre er det for dem, der skal købe nyt eller dyrere. Det siger sig selv, at det MÅ og SKAL få konsekvenser for huspriserne. Oveni kommer en mindre afmatning af den danske økonomi som følge af et faldende privatforbrug, og så skal man da være økonom med stærke interesser i at undgå et boligprisfald for at ræsonnere, at der ikke er basis for en nedadgående korrektion.
Men alle de forbehold kunne jeg godt indimellem ønske mig, at medierne tog, når de videreformidlede de til tider meget optimistiske udlægninger af boligmarkedets fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar