lørdag den 19. maj 2007

Khader - en løgner?

Er Naser Khader en løgner? Er han en gemen løgner, en storløgner, kommer han med hvide løgne, eller husker han bare forkert?

Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvor på skalaen Naser Khader som ny partileder og hvem véd - måske også statsministerkandidat - måtte befinde sig, hvis det viser sig, at hans forklaring om, hvor og hvornår han så billederne af Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklæde ikke holder vand.

Men der er bare ét eller andet ved den historie, der får min shit-detector til at bevæge sig, når jeg ser TV 2 NYHEDERNE hurtigt opfulgt af andre medier ifærd med at begå karaktermord på Khader. Journalistisk set er historien simpelthen noget makværk. Der er sprunget let og elegant over en lang række muligheder, som ikke oplyses i indslaget - og samtidig tillægges Khader motiver, som historien ikke på nogen måde dokumenterer.

Historien fejler ikke noget i sig selv. Det er da en kanonhistorie, hvis hele udgangspunktet er rigtigt, og det viser sig, at konklusionerne var korrekte. Men hvis man anskuer indslaget udfra en kritisk journalistisk vinkel, rejser der sig en hel del flere spørgsmål, end der gives svar på. Og det er én af de sikre indikationer på journalistisk makværk.

Det er en skærpende omstændighed, at man modigt trækker én af sine egne medarbejdere frem for at afsige én af de allerhårdeste domme, som Kaare R. Skou gjorde over Khader: Det var en Stoltenberg. I politik er det nærmest som at begå harakiri. Man har for åbent tæppe begået selvmord på sin egen troværdighed. Svend Auken, som leverede en originale Stoltenberg, tabte på denne måde endegyldigt sine muligheder for at blive statsminister.

TV 2 var så selvsikre i indslaget, at man anså det for unødvendigt at bruge en ekstern kilde til at afsige den nærmest ultimative dom over en politiker. Det er dog stadig normalt at bruge eksterne kilder - de opfattes trods alt fortsat som de mest troværdige. Og havde man anvendt en ekstern kilde, ville denne kilde formentlig have taget de nødvendige forbehold. En ekstern kilde ville ikke have noget i klemme, hvorimod det er utænkeligt, at Kaare R. Skou som kollega til indslagets ophavsmand ville begynde at tage forbehold for eventuelle fejl og mangler i indslaget.

Og der var masser af fejlkilder, som efterfølgende kan vise sig at være afgørende for, at historien ikke holder vand. Om disse potentielle fejlkilder er afprøvet og udelukket, fremgår ikke af indslaget, for det udelukkes ikke med usvigelig sikkerhed, at

* Khader har zappet rundt på et fjernsyn andre steder end på sit hotelværelse
* Eller overværet andre zappe - på en bar, for eksempel, eller et andet sted han måtte have befundet sig

Det fremgik heller ikke af indslaget, om Khader måske huskede forkert og i stedet havde set indslaget på nettet. Eller at han måske endog kun har set still-billeder af Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklædet og har haft en erindringsforskydelse, som vi kender det fra den berømte Matador-scene, hvor seerne mener at have set overlæreren stå på Fru Møghes altan. Måske Elsebeth Gerner Nielsens tørklædestunt til ære for pressen gjort et så stærkt indtryk på Khader, at det fremstår lyslevende for ham.

Det berettiger ham ikke til hverken med vilje eller utilsigtet at sige, at han har set Elsebeth Gerner Nielsen på en arabisk tv-kanal. Men gør det ham til den værste af alle løgnere - på niveau med en Stoltenberg-løgn?

TV 2 tvivler i hvert fald ikke, men glemmer, overser eller ignorerer en ret afgørende pointe for hele historien: Naser Khader sad i USA og fik kendskab til tørklædestuntet. Det véd vi med sikkerhed, fordi han sendte en mail til folketingsgruppen. Vi er altså ikke ude i, om Khader i værste fald lyver om sin begrundelse for at danne Ny Alliance. Det ændrer dette intet ved. Det handler udelukkende om, på hvilken måde Khader fik kendskab til tørklædestuntet på. Var det på en arabisk tv-kanal på hotellet, var det via en tv-kanal et andet sted, eller var det på en helt tredje måde. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, om hans begrundelse for at bryde med de Radikale er sand eller ej, og det er TV 2 ikke i nærheden af at kunne modbevise.

TV 2's dokumentation begrænser sig helt og holdent til, om Khader fik sit kendskab på den ene eller den anden måde. Måske er forklaringen den simple, at Khader husker forkert. Det kan man dårligt bebrejde ham, for det er kun mediefolk, der kan finde det yderst vigtigt, om det skete via et fjernsynsapparat, via et indslag på internettet eller via én af avisernes hjemmesider med et billede af Elsebeth Gerner Nielsen. Men andre debattører kan måske forklare mig, hvorfor det bliver afgørende, om Khader skulle have set det på den ene eller anden måde. Personligt kan jeg forestille mig, at Khader eller en anden politiker ville vurdere netop den detalje stort set lige så vigtig som var det en grøn eller en rød bil, der lige overhalede mig.

Ingen kommentarer: