Kapitalfonde er ikke regeringens kop te, og det får nu direkte konsekvenser ved privatiseringen af DONG, hvor kapitalfondene er bandlyst som ejere. DONG skal være folkeaktie – det var måske mindst lige så oplagt at gøre det samme med TV 2
Man kommer ikke udenom at skulle privatisere TV 2. Hvordan man vender og drejer det, er det afgørende, at TV 2 får helt frie hænder på det kommercielle marked, og at ingen gode udviklingsmuligheder forspildes. Staten og politikerne bør lempes ud af TV 2's bagdør snarest mulig, så skiftende regeringer ikke udsteder skiftende direktiver om, hvad TV 2 skal og ikke skal beskæftige sig med. Desuden skal TV 2 sikres umiddelbar adgang til at skaffe sig kapital for at sikre en kontinuerlig udvikling af virksomheden.
Men TV 2 er også danskernes medievirksomhed og Danmarks største tv-station. TV 2 er som DR en hjørnesten i det danske samfund og i dansk kultur. Hvis man ønsker at bevare det og anerkender, at staten har et ansvar for almenvellet, bør politikerne og regeringen nøje overveje at gennemanalysere forskellige scenarier for privatiseringen. Det er netop nu, at fremtidens mediebillede bliver grundlagt, og politikerne har med ejerskabet af TV 2 uhyre store muligheder for at påvirke det i en ønsket retning, som det rent kommercielle marked måske ikke kan levere. Det vil blandt andet indebære fornyet overvejelse om, hvorvidt den hidtidige privatiseringsmodel for TV 2 nu også er den rigtige. For eksempel er en børsnotering af TV 2 et absolut interessant scenario, som endnu ikke har været under seriøs overvejelse.
Faktum er nemlig, at der foreligger en ny situation – mildest talt. Forventningen har været, at efter en privatisering af TV 2, var der stadig garanti for, at der i værste fald fortsat var et DR, som på højt publicistisk niveau sikrede public service her til lands, hvis det skulle gå så galt, at man en ejer ind i TV 2, som ikke levede helhjertet op til public service-forpligtelserne.
Nu ser det ud til, at DR enten ikke kan eller vil løfte den nødvendige opgave på trods af, at budgettet og antallet af medarbejdere er langt større end på TV 2. Knap 20 år efter sin fødsel kan TV 2 erklære sejren total, og med de seneste programmæssige dispositioner, herunder at nedlægge sporten, ser det ud til, at DR endegyldigt har opgivet igen at udfordre TV 2 på størrelse og på bred og folkelig public service.
Vil man på det grundlag fortsat privatisere TV 2 efter modellen for højstbydende? Man kan i hvert fald meget hurtigt komme til at fortryde det. Scenariet hvor man har tabt både DR og TV 2 som gedigne public service-aktører vil sværte kulturminister Brian Mikkelsens og regeringens eftermæle for altid. Netop nu er der brug for, at han mestrer andet end de nemme løsninger: sælge TV 2 til højstbydende og bede DR om selv at klare ærterne.
Der er inspiration for kulturministeren at finde i børsnoteringen af DONG og udmeldinger fra bestyrelsesformand Fritz Schur, der har bandlyst kapitalfonde i ejerkredsen. Schur vil gøre DONG til en folkeaktie, fordi energiselskabet har millioner af danskere som kunder. Der bør ifølge Schur i en ny ejerstruktur kunne skabes både en kunde- og ejerrelation til danskerne.
Den loyalitet og det engagement, man derved frembringer hos kunderne, når de også er ejere, kan næppe undervurderes. Især i en populær virksomhed som TV 2 vil det være en stor gevinst. Alene generalforsamlingerne vil være et tilløbsstykke, og danskerne vil heppe med på hvert eneste nye initiativ, herunder nye kanaler som TV 2 Sport, i takt med, at kursen på deres aktier gik op.
Schur siger ingenting så afgørende uden at have rygdækning i regeringen og hos statsminister Anders Fogh Rasmussen, der er skeptiske over for netop kapitalfondenes metoder og moral. Måske ser vi en indikation af, at regeringen er ved at være moden til at sælge TV 2 på en anden måde end den oprindeligt planlagte.
TV 2 er endda mere oplagt at gøre til folkeaktie end DONG. Foruden at være en professionel medievirksomhed er TV 2 også en kulturinstitution, der har rødder langt ned i den danske folkesjæl. TV 2 er en underholdningskoncern, ja. Men TV 2 er også i kulturens, demokratiets og samfundets tjeneste, og her fungerer ren profitoptimering ikke. I så fald behøvede man jo ikke statsstøtte til de politiske partier, til kunsten, kulturen, produktion af film og tv-dokumentar, regionale tv-udsendelser etc.
Idéen om at skabe både en kunde- og en ejerrelation til danskerne er ualmindelig oplagt lige netop i TV 2's tilfælde. Det kunne overvejes at lade de danske skatteborgere overtage aktiemajoriteten i TV 2 via en børsnotering. Det ville kunne fastholde en balance i TV 2 mellem det kulturelle og det kommercielle, og sikre TV 2 som en spændstig, folkelig forankret (og dermed også hos kunderne) organisation, hvor sproget der tales ikke kun hedder Excel.
Kulturminister Brian Mikkelsen har sagt, at for ham er prisen på TV 2 fuldstændig ligegyldig, så ejeren har altså ingen finansielle indvendinger mod at gøre alle danskere til TV 2-aktionærer. Hans fokus er alene at finde den privatiseringsmodel, som tjener TV 2's udvikling bedst. TV 2 kan sagtens etablere sig med alverdens alliancepartnere – det har den seneste udvikling vist. Og kapitalproblematikken vil også være løst, idet en børsnotering pr. definition sikrer adgang til kapital. Og så sikrer man sig, at TV 2 ikke havner på uønskede hænder, når dem, der har købt TV 2, bliver solgt til en helt tredje.
Helt ultimativt kunne man sælge aktierne til favørkurs i stedet for at forære dem væk. Provenuet kunne bruges til at hjælpe DR – for eksempel ved at købe koncerthuset – og det gode ved den model ville være, at skatteborgerne selv kunne vælge, om man ville bidrage udover licensen til at dække hullet efter DR's skandale. Til gengæld for den økonomiske støtte til DR stod man ovenikøbet med en TV 2-aktie i hånden. Det ville alt i alt vække større glæde end et salg til en multinational kapitalfond.
Ovenstående tekst bringes også som klumme i bladet Markedsføring tirsdag den 8. maj 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar