Først og fremmest er der tale om et stykke dygtigt udført klassisk journalistik, hvor væsentlighed er det helt bærende. TV 2 fortjener ære for - omend i beskedent omfang i forhold til antallet af journalister - at have afsat medarbejdere til at dyrke de væsentlige, afslørende historier, som findes overalt.
Medierne producerer enorme mængder nyttesløst indhold, så derfor er der grund til at glæde sig ekstra meget, når nogen rent faktisk bedriver journalistik, der gør en forskel.
Og dernæst er det fantastisk at se, hvordan disse indslag markerer et brud på det gængse journalistiske automatreaktion på alle velfærdssamfundets evindelige problemer med at få serviceniveauet til at hænge sammen med de stadig større budgetter: Send flere penge.
Mangt en politiker er på live-tv blevet afæsket garantier på diverse studieværters fantasiløse krav om straks at sørge for at finde pengene til dit eller dat, mens den mere intelligente journalistiske indgang til problemerne ville være, om pengene prioriteres på den rigtige måde og især da om de bliver brugt forsvarligt og effektivt. Den sidstnævnte kræver imidlertid langt mere tid, opfindsomhed og dygtighed - derfor vælger medierne ofte den letteste.
TV 2-indslagene om hjemmehjælpen er derfor en sjældenhed i forhold til selve tilgangen til problemerne. Her hældes salt direkte ned i velfærdssamfundets sår: Er svaret på problemerne da virkelig, at vi bare skal fortsætte med at finde stadig flere penge og ansætte flere mennesker, eller er der grund til journalistisk set at rette et langsigtet kritisk lys på de tusindvis af chefer og ledere i den offentlige sektor, som forvalter vores allesammens midler. De fleste gør sikkert et godt stykke arbejde, men hvordan kan der samlet set være kommet flere medarbejdere i den offentlige sektor i en periode, hvor alle andre organisationer og primært erhvervslivet har fundet anledning til at køre effektiviseringsprogrammer og se på antallet af medarbejdere? Kan man forestille sig, at 10 procent færre medarbejdere i den offentlige sektor stadig kan udføre det samme arbejde - som det ofte gælder for medarbejdere i virksomhederne?
Det er et oplagt journalistisk spørgsmål, som har lidt større perspektiver end "send-flere-penge" historierne. TV 2-indslagene er netop af den karakter. Her kigges der med lup på, at et massivt overforbrug - i dette tilfælde direkte svindel - gør, at vores skattekroner forsvinder ned i et sort hul.
Det er svært at forestille sig, at denne sag skulle være helt og aldeles enestående. Under alle omstændigheder er det et svigt, hvis ikke medierne agerer vagthund og nu går i kødet på andre områder også, for vi har jo allesammen kendskab til eksempler på grotesk overforbrug eller uansvarlighed.
For eksempel sad jeg for nylig til bords med en person med indgående kendskab til ressourceforbruget i én af vores allerstørste kulturinstitutioner. Personen havde en række eksempler på en så løsagtig omgang med midlerne, at det på stedet ville koste flere chefer jobbet. Men enten lukkes der mange øjne rundt omkring, eller også er der som i hjemmehjælpersagen tale om dårlig ledelse og inkompetence.
Bliver vi i kategorien von-hören-sagen - og det kan man godt, når eksemplerne er anonymiserede, er der denne tekniske chef i en kommune, som hver dag har bevilget sig selv en frokostpause på i hvert fald en time, hvor han tager sin bil og kører ned til sin private båd i havnen. Og allerede kl. 15.00 er han igen tilbage på sin båd og holder fyraften.
Måske er han på deltid - næppe sandsynligt - men i så fald burde både han og kommunen tænke over, hvilket signal man sender med en kommunal chef, som i dagtimerne er mere at finde på sin båd end på sit kontor, for det siger sig selv, at det bemærkes af skatteborgerne i kommunen.
Historierne om offentligt forbrug er talrige - nogle af løse rygter, og andre er der i den grad kød på. Det er journalistisk set meget hårdere arbejde at komme til bunds i den slags historier end VM i fodbold, Roskilde Festivalen eller de saftige krimihistorier. Men de er væsentlige, og pressens vagthund skal indimellem op på tæerne, før der kommer skred i tingene. I København sad man i hvert fald på hænderne, indtil TV 2 kom med sine indslag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar