Der hviler et kæmpemæssigt medansvar på både danske og internationale medier for at sikre en sober, relevant og retvisende dækning af det igangværende klimatopmøde og ikke lade sig forføre at fristen til at bringe en overflod dramatiske billeder af ildebrand, hætteklædte demonstranter og masser af blå blink.
Der er så meget på spil, og en proportionsforvrænget dækning, hvor især de forventede uroligheder og optøjer får en alt for voldsom medieopmærksomhed, kan være ekstremt ødelæggende for det, der er selve klimatopmødets formål. Generelt tegner det indtil videre til, at medierne har løst opgaven på en utrolig professionel og ambitiøs facon med masser af forskellige vinkler og emner af høj relevans. Det er helt afgørende, at den kurs opretholdes og ikke bliver afsporet af hærværk og vold, som desværre forventes at ville indtræffe, inden mødet er omme.
COP15 er i den grad et historisk øjeblik, og vi vil som globale samfund og som borgere blive påvirket af resultaterne af topmødet resten af vores levetid - uanset hvad slutaftalen kommer til at gå ud på. Hverken mere eller mindre.
De kommende dage vil vise, hvilke konsekvenser og perspektiver vi skal begynde at indstille os på, så der er i den grad forpligtende arbejde for medierne i at formidle alt dette til os. Og derfor har medierne et en massiv opgave at løfte, når tungen skal holdes lige i munden og de rette redaktionelle prioriteringer skal træffes.
København får foruden regeringsledere og embedsmænd fra hele verden også besøg af klimaaktivister i stort tal, hvoraf de fleste heldigvis vil demonstrere på fredelig vis og dermed - trods eventuelle uenigheder om mål og midler for klima-truslen - tilslutte sig de fælles, demokratiske værdier. 99 procent er enige om at respektere disse spilleregler.
Men desværre får København efter alt at dømme også besøg af klima-aktivister, som på ingen måde respekterer det helt store flertals enighed om demokratiske processer, men som i stedet forventes at agere både voldeligt og med brug af hærværk for med så stor larm og opstandelse at få mediernes opmærksomhed.
Som journalist véd jeg, at de vil de få. Og det er da bestemt også relevant at dække det, hvis København bliver centrum for uroligheder, som de fleste forventer i forbindelse med COP15. Journalistisk set er det en absolut væsentlig og interessant historie, hvis og når det halve af København bliver sat i brand af ballademagere.
Men medierne har samtidig også et ansvar for at bevare proportionerne, så balladen, uanset hvor voldsom den måtte være, ikke kommer til at fylde hverken det hele eller det halve i mediernes dækning af klimatopmødet. Hverken antallet af anholdte, mængden af brændende barrikader, hærværket eller smadrede forretninger bør overskygge det væsentligste. Medierne bør ikke tillade, at bevidste anstrengelser på at påkalde sig opmærksomheden lykkes. Alt andet vil være et helt forkert journalistisk judgement.
Normalt plejer redaktionelle ledere at bekende sig til nøgtern og tilstræbt objektiv journalistik, hvor virkeligheden beskrives. Redaktionelle ledere vedstår sig sjældent - eller aldrig - at selv 100 rigtige historier fra den virkelige verden godt kan give et fuldstændig fejlagtigt billede af virkeligheden - alene ved at antallet er overdrevet og proportionsforvrængende. Sjældent stiller man sig selv spørgsmålet efter bevidstløst at have pumpet historier ud i det offentlige rum: Alle de historier vi fortalte, var både sandfærdige og et virkelighedsbillede. Men var den samlede, totale fremstilling så også retvisende for vort samfund?
Burka-debatten er et sådant eksempel. Emnet er stort set uden realbetydning for samfundet, men mediernes dækning var så voldsom, at almindelige borgere kunne forledes til at tro, at der var tale om et meget betydningsfuldt emne. Hver for sig fejlede historierne ingenting - men samlet set var det langt fra retvisende for emnets betydning.
Sådan kan det også ende, hvis primært de billedbårne medier - DR og TV 2 - ikke holder hovedet koldt. Der vil være en enorm fristelse hos de vagthavende journalistiske besætninger på de to tv-stationer til at give de forventelig dramatiske billeder fra urolighederne en alt for stor placering i den samlede dækning af COP15.
Man kan endog på forhånd forestille sig forskellige scenarier og deraf konkludere, om man overhovedet kan forestille sig nogle situationer, hvor ballademagerne får lov til at tage mere end 10 procent eller 20 procent af den totale dækning af COP15. I hvert fald ikke hvis man ser på klima-topmødet i den store sammenhæng, hvor resultaterne af topmødet vil komme til at præge verden i årtier, måske århundreder fremover. Alle nulevende mennesker med et minimum af interesse for vores planet vil i al fremtid få konsekvenserne af COP 15 at mærke.
Derfor en opfordring til især DR og TV 2 om ikke at lade sig trække rundt i manegen af ballademagernes agenda, der netop er at bruge vold og hærværk til at få kameraerne til at komme og lave billeder. Fint at urolighederne bliver dækket, men proportionerne må ikke gå tabt. Det er trods alt kun de allerfærreste, som bruger optøjer, vold og hærværk og tilsidesætter de universelle demokratiske processer og spilleregler, og medierne har et ansvar for ikke at sende signalet om, at det betaler sig for at få opmærksomhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar