Follow the money

Hele verden red med på medicinalindustriens globalt iscenesatte trussel fra H1N1, mens vi forgæves ventede på, at pressen kulegravede de bagvedliggende drivende kræfter for opstandelsen. Det ville have afdækket de massive økonomiske interesser, der lå bag skabelsen af en global efterspørgsel på vaccine

"Follow the money" er en klassisk disciplin inden for journalistikken, som bliver stadig mere sjælden.

Penge og pengenes bevægelser er essentielt for at afdække de egentlige motiver og drivkræfter bag en given sag. Det er noget af det mest tidskrævende journalistiske arbejde, man kan forestille sig, og i en tid hvor både pengene er knappe, og medierne fokuserer på at øge produktivitet og kvantitet, er det ikke dét, der bruges mest krudt på. Og det er ingen sund udvikling. Mangt en god historie har været båret af en journalists ukuelige vilje til at komme til bunds i pengestærke og magtfulde interessers grundlæggende strukturer. Og så viser sandheden sig ofte at være en noget anden end den, der ellers har været den gængse.

Hele historien om H1N1 kunne ellers fra starten være blevet sat i et mere jordnært lys, hvis pressen havde brugt bare halvt så mange ressourcer på pengevinklen som på skræmmevinklen, der jo så har vist sig ikke rigtig at holde vand. I stedet blev der skabt et globalt hysteri, som om der var tale om den sorte pest, og medierne har da også lukreret på at kunne producere millioner af historier på alle platforme i et omfang, vi næppe har set før med andre sager.

Det gode ved sagen er, at den har skabt læsere og seere, trafik - altsammen gavnlig for mediernes forretning. Det mindre flatterende er, at medicinalindustriens vaccine-forretninger har haft præcis samme interesser, og når pressen får sammenfaldende kommercielle interesser med en industri, bliver det ikke kønt at se på. Der må da være en redaktør eller to, som har været opmærksom på dette åbenlyse problem.

For sagen er, at hvor medicinalindustrien sådan set har en legitim interesse i at fremprovokere en efterspørgsel på deres produkter, så burde pressen gå den modsatte vej og afprøve, om al informationen kunne stå for en nærmere prøvelse. Dødeligheden ved H1N1 lader til at være meget lavere end ved almindelig influenza, som slår 1000 ihjel om året. Sundhedsstyrelsen vurderer, at H1N1 kommer til at koste omkring 200 mennesker livet, så den vanvittige pressedækning er altså ikke båret af hverken fakta eller rationalitet. Hvordan kan en historie om en influenza blive så voldsom netop i et år, hvor vi slipper med en femtedel døde i forhold til normalt. Det skal sammenholdes med, at lægevidenskabelige kilder konstant har sagt, at truslen var overdrevet.

Alt for sent kommer det frem, at medicinalindustrien tjener uhyrlige summer på vaccinen mod H1N1, som de ovenkøbet - i hvert fald i Danmark og nok også en del andre lande - har ansvarsfraskrevet sig. Branchen har haft midler og styrke til at iværksætte en global PR-kampagne, som i givet fald måske er én af de dygtigste og bedst eksekverede nogensinde. Men vi ved det ikke, for pressen har ikke kulegravet det.

I stedet er der med pressens stærke medvirken skabt et globalt pres fra medier og dermed borgere mod regeringer, politikere og sundhedsmyndigheder for at stille vaccine til rådighed - selvom det i dag står helt klart, at det er en af de mest overflødige vacciner af alle for så vidt angår sunde og raske mennesker.

Medicinalindustrien synes at have arbejdet imponerende systematisk både i forhold til pressen og i forhold til centrale sundhedsmyndigheder, hvor man har haft lønnede folk til at agere rådgivere over for eksempelvis WHO. Pressen har været den eneste tilbageværende instans, som har kunnet sikre og kontrollere, at stærke kommercielle interesser ikke påvirkede den offentlige mening og sundhedsmyndighederne på et falskt grundlag. I stedet blev pressen selv spundet ind i løgnene.

Det blev sagt meget tydeligt af Wolf Dieter Ludwig, som er leder af lægemiddelkommissionen i den tyske lægeforening:

"Myndighederne er faldet for en kampagne fra medicinalvirksomhederne, som går ud på at tjene penge på en ikke-eksisterende trussel."

Bedre sent end aldrig - hvis skaden så bliver rettet op. Men det gør den ikke, og det er endnu mere kritisabelt, for pressedækningen er uforandret. Selvom H1N1 tydeligvis i dag ikke kunne bære den groteske mediedækning, fortsætter pressen en journalistisk set ubegrundet dækning af enhver perifer historie om H1N1.

Det er som om, pressen ignorerer faktuel information, som trækker tæppet væk under den intensive dækning af H1N1 - men det er da også surt, hvis en god historie skal ødelægges af fakta. I stedet burde pressen erkende, at den er blevet godt og grundigt brugt af medicinalindustrien til at skabe efterspørgsel på H1N1-vaccine, som ifølge den amerikanske investeringsbank JP Morgen har skabt en omsætning i branchen på over 50 mia. kr. Pressens pligtforsømmelse har dermed kostet offentlige kasser meget dyrt - godt hjulpet af populistiske politikere.

Der har undervejs været enkelte medier rundt omkring, som har forsøgt at grave i historien - men disse mediers historier og afsløringer har ikke opnået stor opmærksomhed i den øvrige presse, - måske netop fordi det gik imod den fastlåste opfattelse af H1N1 som en stor og voldsom trussel.

Forhåbentlig vil nogen tage ved lære af H1N1-forløbet og tænke sig mere om, når de journalistiske ressourcer fremover bliver fordelt på historier og stofområder.

Mediernes nyhedsproduktion er eksploderet de seneste ti år - en vækst på 134 procent. Antallet af journalister er kun steget med 8 procent i samme periode, og selvom der selvfølgelig var journalister, som har haft godt af et los bagi, har det haft en konsekvens for tidsforbruget i forbindelse med den enkelte historie.

Vi kan desværre ikke glæde os over, at vi som medieforbrugere får 134 procent flere nyheder, for ifølge medieprofessor Anker Brink Lund er en meget stor del af den øgede produktion snarere såkaldte "nåheder" - ligegyldigheder forklædt som nyheder. Det er kommet for vidt, når stærkt nødvendig, kulegravende journalistik bliver nedprioriteret.