Nordjyske Medier er en lillebitte medievirksomhed i europæisk sammenhæng og en mellemstørrelse i Danmark. Men i Nordjylland er Nordjyske en mastodont, stort set en monopolist. Der er dog stadig en lille smule konkurrence på nyhedsformidlingen i Nordjylland, for staten har to aktiviteter deroppe - DR Nordjylland, som er DRs regionale radiostation samt TV 2 Nord, som er den regionale tv-station.
Det er lykkedes for Nordjyske og de øvrige dagblade at stække DR på nettet. DR har lukket sine 98 kommunesites efter, at dagbladene har overbevist politikerne og ministeren om, at DRs lokale sites var en trussel mod de private medier i de pågældende områder.
Nu har de regionale mediehuse fået blod på tanden og går efter mere. I Nordjylland foreslår Nordjyske Mediers direktør, Per Lyngby, at DRs regionale nyhedsproduktion bliver outsourcet til de regionale mediehuse, hvilket kan lyde besnærende, - at lade DRs penge komme lidt mere ud på arbejde, og derved få afprøvet om DR får nok ud af at lade sine ting producere inhouse. Det er i dén grad en rimelig overvejelse.
Fynske Mediers adm. direktør, Per Westergård, går et par skridt videre ved at foreslå, at også TV 2-regionernes produktion bliver outsourcet, eller at selve driften af TV 2-regionerne endda bliver udliciteret.
Både Westergård og Lyngby spiller på en nærmest uindskrænket politisk velvilje for dagbladene generelt og især de lokale og regionale avishuse. Ingen tvivler på, at hver eneste avislukning - med de få aviser, vi har tilbage - vil være et smertefuldt tab for Danmark, og især vil tabet være særdeles stort i forhold til de regionale og lokale aviser, hvor der stort set kun er en enkelt avistitel tilbage i hvert område.
Men vi skal samtidig holde hovedet koldt og konstant minde hinanden på, hvorfor vi egentlig er særdeles forhippede på at holde liv i en så stor del af den danske kulturarv, som aviserne jo er - for aviserne og mediehusene skal til syvende og sidst være til almenvellets gavn.
Det er helt meningsløst at holde liv i noget, udelukkende på grund af hensyn til selve virksomheden og de bagvedliggende, private ejere, hvis det redaktionelle output der kommer ud intet er værd. Der må være en bundgrænse for kvaliteten af det indhold, som de lokale og regionale mediehuse sender ud, hvis vi skal opretholde præmissen om, at de skal holdes i live for enhver pris.
Én af de absolut største trusler mod kvaliteten i indholdet, i det redaktionelle output lokalt og regionalt er den manglende konkurrence.
I både Nordjylland, på Fyn og i hele Syd- og Sønderjylland er situationen stort set den samme. Fyens Stiftstidende er stort set eneherskende i det fynske. Det samme billede tegner sig for Nordjylland og for JydskeVestkysten - alle steder bortset fra DRs og TV 2s regionale mediehuse.
Det er helt paradoksalt, at det er staten, som med sine regionale radio- og tv-stationer er med til at opretholde et værn mod total monopolisering i de regionale områder. At lade DRs og måske TV 2s regionale nyhedsproduktion blive fabrikeret hos de store, regionale mediehuse, vil bevirke, at der vil være endnu mindre journalistisk og indholdsmæssig konkurrence lokalt og regionalt. Vi skal altså overveje, om vi tror på, at de regionale mediehuse vil være bedre end DR og TV 2 til at producere dette indhold - tilmed i et konkurrencebillede, hvor DR og TV 2 altså ikke længere er konkurrenter, men produceres samme sted som alt det andet indhold i området.
Udfordringerne ved manglende konkurrence er åbenlyse, men er vi da omvendt helt sikre på, at det modsatte er ren lykke? Findes redaktionel konkurrence mellem medier i en form, som afføder, at det redaktionelle indhold rent faktisk bliver bedre og mere kvalificeret? Eller animerer den redaktionelle konkurrence i stedet til det modsatte, så kampen om læserne, lytterne og seerne bliver så intens, at man mødes på laveste fællesnævner?
På nettet er der vild konkurrence mellem eksempelvis de store dagblade. Det skulle bevirke bedre indhold og en højnelse af kvaliteten. Det tyder i retning af det modsatte.
Desværre ser vi jo, at selv på Politikens website er de mest læste historier ikke sjældent netop platte, overflødige historier om sex, vold eller ekstreme handlinger og freaks. Ren junk. Men medierne render som død og helvede efter stadig mere ligegyldige historier, bare de kan trække eyeballs.
Niveauet falder og falder, så man altså heller ikke længere på politiken.dk, berlingske.dk eller jp.dk kan blive fri for den forurening af historier om Paris Hilton eller som i skrivende stund den mest læste historie på politiken.dk: "Højlydt sex kan koste meteorologer jobbet." Øv.
Hvad er det egentlig, vi vil have ud af de mange milliarder, som vi poster ud i mediestøtte? Er det demokratiunderstøttende og værdifuld kulturarv, eller er medierne som nogen hævder blot almindelig erhvervsvirksomhed, en branche på linje med så mange andre, og at den som konsekvens heraf blot bør henhøre under ren erhvervspolitik? Dermed vil man ud fra en ren markedsbetragtning blot kunne konstatere, at branchen må klare sig selv og gennemgå de nødvendige lukninger, konkurser og konsolideringer, fordi mediernes svage økonomi kan være et udtryk for overkapacitet.
Jeg er helt uenig. Vi taler ikke om produktion af tandpasta eller plastic-spande, for så var synspunktet indlysende rigtigt. Vi taler om virksomheder, der har en helt grundlæggende samfunds- og demokratiunderstøttende funktion. Markedskræfterne er ikke i stand til at tage højde for, at vi ikke kan leve med, at væsentlige medier må lukke.
Vi skal have afklaret, hvor vi vil hen, og hvilken pris vi vil betale for at nå det. Skal konkurrencen sættes ud af kraft for at styrke regionale monopolister, eller er effekten af redaktionel konkurrence overhovedet positiv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar