Per Mikael Jensens exit fra TV 2 giver virksomheden et pusterum. Det er også en anledning til at tilføre TV 2 fornyelse på bestyrelsesniveau, så luften bliver grundigt udskiftet og en ny administrerende direktør kan starte med en ny bestyrelse
Der har i helt ekstrem grad været gang i udskiftningerne på TV 2 i det seneste års tid - senest Per Mikael Jensens afsked efter kun godt et år på posten. Nu mangler der egentlig kun bestyrelsen, og da en række af medlemmerne har siddet i nu snart fem år, bliver det relevant at diskutere fornyelse og udskiftninger der også.
Udefra set virker bestyrelsen stadig mere rusten og slidt. Dens dømmekraft har været svigtende og underbygger en fornemmelse af, at den simpelthen ikke helt véd, hvad den i relation til offentligheden har med at gøre. De dårligt håndterede sager har gjort, at bestyrelsen helt gennemgående er kommet til at fremstå uprofessionel uden, at den egentlig nåede at komme til at virke driftssikker.
Regeringen søsatte ellers en målsætning ved sin tiltrædelse om, at statens virksomheder skulle udstyres med såkaldt "professionelle bestyrelser". I ordet "professionel" har der fra starten været indbygget en præmis om, at begrebet helt naturligt dækkede over erhvervsledere, men en række forløb omkring ikke bare TV 2's bestyrelse har vist, at betydningen af ordet "professionel" har behov for at blive slebet til for at nå til den erkendelse, at en bestyrelse ikke bliver professionel bare, fordi der sidder en række erhvervsledere. Den bør også omfatte personer med andre professionelle kompetencer end de rent erhvervsmæssige.
For eksempel kan det vel næppe karakteriseres som professionelt, at der i bestyrelsen ikke findes ét eller flere medlemmer med solid, opdateret viden om og erfaring fra den branche, som TV 2 er en del af.
Der er også stærkt brug for repræsentanter, der har en langt dybere indsigt og forståelse for virksomheden TV 2 og for den samfundsmæssige kontekst, den indgår i. For eksempel er det tydeligvis – og i mange andre tilfælde end TV 2 – kommet bag på disse professionelle bestyrelser, at statens virksomheder er omgærdet af en meget betydelig og til tider hysterisk interesse fra pressen, offentligheden/samfundsborgerne og ikke mindst politikerne. Flere kiksede forløb har klart bevist, at det ikke er nok at finde 5-6 dygtige eller højtprofilerede erhvervsledere – slet ikke når de er helt blanke på den branche, som deres virksomhed er en del af.
Den voldsomme medieinteresse for statens virksomheder – DR og TV 2 i særdeleshed – er et grundvilkår, som disse professionelle bestyrelser synes at have svære ved at acceptere. Men presseopmærksomheden er et vilkår. Både presse, politikere og skatteborgere blander sig, og når man er sat i bestyrelsen for en offentlig virksomhed, kommer man også nemt i vælten, når pressestormen raser. Det er et helt andet univers, end disse erhvervsledere som udgangspunkt er vant til, og som de så ofte ender med at håndtere så kluntet, at det svækker omverdenens tillid til dem.
Rent menneskeligt er det til at forstå, at det må være ubehageligt at blive udsat for en indimellem ganske skånselsløs kritik i al offentlighed, men det er der ikke plads til at tage hensyn til. Der er nemlig et langt større hensyn at tage, og det er den skade, som den manglende professionalisme påfører en virksomhed og organisation. Det er helt afgørende, at den slags tages dybt alvorligt, og at det adresseres. Det er ikke nok bare at konstatere, at det sker.
Bestyrelsesformand Niels Boserup udtalte for nylig, at bestyrelsen helst så en "Per Mikael-klon" som den kommende administrerende direktør. Det må forventes, at udtalelsen står for hele bestyrelsens regning, og den udtalelse er et udtryk for, at følingen med TV 2 er ret svag.
Langt de fleste – både inden for og uden for TV 2's organisation – er nemlig enige om, at der ikke er brug for flere nye idéer og projekter lige med det første, men at der er hårdt brug for implementering, konsolidering og ro. For det er jo ikke en kvalitet i sig selv at lancere så mange nye initiativer som muligt. Enhver med forstand på ledelse ville som det allerførste fremhæve, at den største risiko ved at kaste rigtig mange bolde i luften er, at organisationen mister fokus. Man kan ikke forvente af medarbejdere i nogen virksomhed, at de magter at have blikket stift rettet mod 10 eller 15 bolde ad gangen.
Derfor er det ikke realistisk at fortsætte det DAMP-agtige tempo, der har været fremherskende gennem det seneste år, men som bestyrelsen altså gerne ser fortsætte. Organisationen vil ikke for tiden være i stand til at absorbere flere nye tiltag. De skibe, som allerede er sat i søen, må vise sødygtighed eller blive lukket ned. De skal følges til dørs, og de skal implementeres. Til det formål har man slet ikke brug for en "Per Mikael-klon". At TV 2 skulle skrue en spids ned for tempoet og nøjes med en enkelt ny kanallancering eller to om året, er ikke ensbetydende med, at TV 2 ikke kan fastholde sin nuværende strategi, som blev lagt af den oprindelige direktion og ledergruppe helt tilbage i slutningen af 2005, og som bestyrelsen vedtog i februar 2006.
Og så er der en helt central grund til, at nye kræfter i bestyrelsen er tiltrængt, for der er simpelthen begået så mange fejl, at det virker usandsynligt, at bestyrelsen kan genoprette politikernes, borgernes og TV 2's medarbejderes tillid til, at den fremover vil være i stand til at forvalte sit hverv hverv topprofessionelt og med en mere driftsikker dømmekraft – når det nu ikke er lykkedes hidtil.
De mange fejlgreb har sat TV 2's bestyrelse i en position, hvor dens egne chancer for at påvirke sit image i positiv retning efterhånden er yderst begrænsede. Bestyrelsens image er ret ridset, og det rammer ikke kun bestyrelsen, men også både TV 2's image og organisationen som helhed. Hvor rimeligt er det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar