Hvis man ikke forstår, hvorfor Danmark i modsætning til lande som Tyskland og Sverige befinder sig i en dyb økonomisk krise og med et velfærdsniveau, som langt overstiger de økonomiske realiteter, kan man formentlig finde en væsentlig del af forklaringen i et nyt speciale, som Politiken omtaler i dag under overskriften: "Danskerne misforstår basale økonomiske ord".
Historien puster til éns værste frygt: At danskerne ikke aner, hvad de snakker om, når de udtrykker deres stærke meninger til velfærdssamfundet og landets økonomi.
Deres krav til velfærden bunder ikke i realisme, men i en virkelighed som ikke eksisterer. De synes at tro, at penge blot er noget, man kan trykke i Nationalbanken. I det lys bliver det pludselig forståeligt, hvorfor danskernes krisebevidsthed er ikke-eksisterende, som Børsen i flere omgange har beskrevet det. De forstår ikke krisen, dens omfang, trusler og udfordringer. Hvordan skal man så kunne tage det alvorligt og være villig til at bidrage til at løse den?
Det er en katastrofal situation, fordi det spærrer for, at vi i fællesskab kan tage de rigtige og nødvendige beslutninger - ikke af hensyn til de "fattige" eller "de rige", som befolkningen så simpelt er blevet opdelt i efterhånden - men af hensyn til os alle, i den globale konkurrence. Det siger sig selv, at det er direkte skadeligt for vort land, hvis ikke vi tager beslutninger på basis af viden, men med udgangspunkt i fantasi og manglende indsigt.
Specialet påviser, at selv mennesker med en videregående, men ikke samfundsvidenskabelig uddannelse, ofte forstår noget helt andet ved ord som skattetryk og økonomisk vækst, end det egentlig betyder. Og hver tredje ung viser ifølge en undersøgelse af Danske Bank ikke, hvad renter er!
Det er en borgerpligt at forstå, hvad man gør, når man for eksempel sætter sit kryds ved et demokratisk valg, men det er omvendt også en pligt for staten - skoler, undervisningsinstitutioner og public service medier - at ruste befolkningen som demokratiske individer, især når det igen og igen påvises, at så mange danskere er tæt på økonomiske analfabeter. Den opgave har staten svigtet på det groveste, når man sender unge ud som vælgere, selvom næsten hver tredje ikke véd, hvad "renter" er.
Der er med andre ord alt for lidt fokus på uddannelse i demokrati, samfund og ikke mindst økonomisk forståelse både i privatlivet og i den offentlige økonomi. Public service-medierne er næsten klinisk renset for systematisk, seriøst og sagligt indhold om disse fantastisk vigtige emner. Det tætteste vi næsten kommer på det er boligprogrammer som Liebhaverne og Hammerslag.
Cand. public. Bine Iversen, der står bag specialet, peger på, hvordan den manglende økonomiske forståelse kan have konsekvenser for det kommende folketingsvalg:
"Økonomi og økonomisk troværdighed kommer til at fylde meget i valgkampen, derfor er den manglende økonomiske forståelse et aktuelt problem. Men det kan også være et problem på lang sigt, især i forhold til et begreb som økonomisk vækst. Mange deltagere i undersøgelsen forbinder økonomisk vækst med konkrete ting, man selv kan opleve i sin hverdag - for eksempel stigende huspriser. Meget få forbinder økonomisk vækst med hele samfundsøkonomien eller med højere produktivitet," siger hun.
Med andre ord: Hvordan skal vælgere med så svag økonomisk forståelse overhovedet kunne tage stilling til realismen bag de økonomiske planer, som fremlægges af hhv. regeringen og oppositionen?
Det kan staten ikke nå at rette op på inden et valg, hvorimod public service-medierne har et meget stort ansvar på den korte bane frem til folketingsvalget med at sikre, at borgerne hjælpes til at navigere mellem politikernes skidt og kanel, med at skelne mellem fup og fakta. Og det har de ikke gjort særlig godt indtil nu.
Vi har set skrækindjagende eksempler i både DR og TV 2 på indslag og interviews, hvor journalisten ikke havde den fornødne kompetence til på seernes vegne at stille de nødvendige, kritiske spørgsmål. Ja, man har endda set eksempler på højtprofilerede og roste studieværter, som erkendte, at de blev hægtet af, når politikerne smed tal gennem luften. Det må ikke ske. Så er det på tide at tage et grundigt kig på kvaliteten af de journalister, man har ansat.
Forfatteren Carsten Jensen har brugt billedet på inkompetente tv-journalister, som nogen, der først interviewer én politiker, der kommer ud fra et rum og fortæller, at væggene er hvide, mens den næste politiker kommer ud og fortæller, at væggene var sorte. Men journalisten ulejliger sig ikke med at efterprøve fakta, hvilket ville have afsløret sandheden - at væggene faktisk var lysegrønne.
Uanset om man ønsker en rød eller blå regering, kan ingen være tjent med, at borgerne ikke forstår, hvad de skal tage beslutning om. Det er i dén grad i fælles interesse at få sat emner som privatøkonomi og samfundsøkonomi langt højere op på dagsordenen - helst så tidligt som i folkeskolen. Det er ikke ligefrem en opgave for markedet at klare.
Og statens egne public service-medier skylder befolkningen med ordentligt, seriøst og væsentligt indhold på tv-kanalerne at adressere de efterhånden mange undersøgelser om, at alt for mange danskere end ikke har den mest elementære forståelse for økonomi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar