TV 2 NEWS var en epokegørende skabelse, da den blev født 1. december 2007. Men den blev også fra starten udråbt som et 24 timers altfortærende monster.
Forudsigelserne er blevet til virkelighed. Mange var på forhånd skeptiske og fremhævede, at Danmark er et for lille land til en 24 timers nyhedskanal. Dermed får stadig flere ubetydeligheder plads i kanalens nyhedsflade, og som en forlængelse for det får også stadig flere og stadig mindre begivenheder karakteristikken "breaking news". Og når der skal fyldes 24 timer i døgnet, er det godt at fodre det altfortærende nyhedsmonster med lange stand up live-reportager fra eksempelvis Københavns Lufthavn, hvor man fortæller, at Stein Baggers fly IKKE er landet netop nu.
En 24 timers nyhedskanal er imidlertid ikke til at komme udenom i et samfund, hvor globaliseringens effekter viser sig i stigende grad hver dag, og hvor betydningen af at komme først med nyhederne er stiger. Og netop betydningen af hastighed er en yderst farlig udvikling, når det sker sideløbende med mandskabsreduktioner på de journalistiske arbejdspladser. Hastighedskravet er drivkraften, når Ekstra Bladet har mere travlt med at komme først med en breaking news end at foretage den nødvendige journalistiske research.
Færre journalistiske ressourcer på redaktionerne i en kombination med voldsom øget krav om hastighed, koster på journalistisk research, grundighed, viden og indsigt. Prisen er dødbringende for medierne og for faget i forhold til offentligheden - for det sætter troværdigheden på spil. Der kommer simpelthen for meget skrammel ud over rampen, endnu inden journalisten har sin viden og research på plads.
Det er mediernes dækning af svineinfluenzaen et eksempel på. Kravene til hastighed er så udpræget, at man skriver sin historie til nettet eller går live på skærmen, før researchen er på plads. Fejlprocenterne ryger i vejret, og det forværres yderligere af, at de enkelte medier skruppelløst og ukritisk kopierer hinandens mere eller mindre korrekte oplysninger.
Den 1. maj bragte TV 2 NYHEDERNE ét af de indslag, der har potentialet til at blive et eksempel til skræk og advarsel på journalistuddannelserne. En ellers god idé - TV 2s journalist var taget til Mexico, til arnestedet for svineinfluenzaens udbrud - endte med en proportionsforvrænget reportage.
Der skete nemlig absolut ingenting i den lille flække i Mexico, hvor det første tilfælde brød ud - i La Gloria. Og når der nu altså ikke var fugls føde i historien, kunne man da i stedet ved nogle retoriske greb samt nogle visuelle tricks dramatisere historien - sådan er det jo med tomme tønder. Og det var så, hvad seerne fik i indslaget fra Mexico, når nu der ikke var noget at rapportere hjem om.
TV 2s udsendte brugte ord, som han næppe ville have gjort, hvis der havde været en dybere viden, mere grundig research eller bare lidt journalistisk ansvarlighed og stolthed. Den første influenza-ramte - Edgar på 5 år, der i øvrigt havde det glimrende - havde "ved et mirakel overlevet den fatale virus", som reporteren sagde, og flere gange blev, hvad der formentlig er en ret banal influenza, omtalt som dødelig og livsfarlig.
Alle influenzaer er i princippet dødelige, og i Danmark døde der af influenza sidste vinter omkring 1000 mennesker. Til sammenligning blev 394 mennesker dræbt i trafikken i 2008, men ingen medier har rapporteret live, ryddet sendeflader og forsider for at beskrive de i princippet dødelige influenzaer, som rammer Danmark og resten af verden hvert eneste år.
Dramatikken i TV 2s reportage fra Mexico tog prisen som vel nok den mest fordrejende - godt understøttet af at TV 2s udsendte bar en ansigtsmaske i sit indslag, og da ikke én eneste person blandt de medvirkende i indslaget fra La Gloria udover altså reporteren brugte ansigtsmaske, kom maskeringen til at virke som et kynisk og bevidst forsøg på at dramatisere en i øvrigt udramatisk situation, - et indtryk der bare blev forstærket af, at indbyggerne i La Gloria så absolut sunde og raske ud. Det var ikke rigtig "Ground Zero", som det ellers blev påstået.
Ingen undslipper verdens gang, og forandringer er nødvendige. Nogen tror, at forandringer kun er af det gode, og selvom pressens konkurrence om hastighed er på mange måder en god udvikling, blandt andet fordi det effektiviserer den måde, hvorpå informationer bliver bragt rundt i verden på, så har al forandring sin pris. I dette tilfælde er prisen, at journalistisk research, omhyggelighed og grundighed risikerer at vige af frygt for, at konkurrenterne er hurtigere ude med nyheden - selv hvis den altså bare er en halv vind.
Erkendelsen er til stede blandt de journalistiske chefer, der dog hverken har bud på, hvordan det modvirkes, eller signalerer vilje til at sikre, at kvalitet og research ikke ofres for at komme først. Politikens nyhedschef, Anders Krab-Johansen, pointerede for nylig på en konference om journalistik, at hvis ikke man er på først med de store nyheder, så falder man på kliks, - det mest skræmmende der kan ske for et medie er altså, at brugerne falder fra. At det altså for ofte efterhånden sker på bekostning af research, vil næppe nogen benægte.
Vi bliver nødt til at have ubetinget tillid til de journalistiske chefers generelle ansvarlighed over for journalistikken, så de hellere træder en gang for meget på bremsen, når researchen er for tynd, end en gang for lidt. Forkerte informationer, ikke-eksisterende nyheder og unødig dramatisering for at dække over det, er skandaløst.
Måske trænger pressen til at efterse sine bremseklodser - måske er de ved at være lidt for tyndslidte af de evige krav om stadig større hastighed. Vi tåler ikke mange eksempler som i tilfældet med det brændende fly over Aalborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar