Indimellem skal man godt nok holde tungen lige i munden, når man som journalist vinkler sin konflikthistorie, hvor nogen skal være skurken og andre helten. Det har efter min mening knebet lidt i en verserende sag mellem Føtex og så børnetøjsmærket Ticket to Heaven.
Jeg er bange for, at vinklen i de to historier, som har været bragt om denne konflikt på henholdsvis Politikens (Tøjfirma raser over Føtex' parallelimport) og Berlingskes (Føtex havnet i etisk strid) websites har taget sit udspring i nogle automatreaktioner, som alt for ofte præger journalistisk arbejde og den måde, der vinkles på: Biler er noget skidt, det er pr. definition synd for enhver minoritet, en lejer er forurettet, en udlejer, den der udøver forurettetheden, den store er ond, den lille den gode og undertrykte.
Det er præcis den skabelon, at historierne på henholdsvis www.business.dk og www.politiken.dk. Føtex får sig en grundig afvasker af begge medier - ikke fordi de fortjener det, for det gør de sådan set ikke, måske tværtimod, men fordi de er de store, og fordi modparten er den lille. Og så er rollefordelingen sådan set ikke til at rykke ved. Føtex=stor=skurk - Ticket to heaven=lille=offer.
Dette er historien: Føtex gør det, som de er allerbedst til. De stormer verden rundt for at finde gode, attraktive tilbud, som kan trække kunder ind i butikken. Indimellem lykkes det for Føtex - naturligvis på fuldt legitim vis - at gafle et parti varer, som de kan sælge til en stærkt favorabel pris set i forhold til den pris i Danmark, som ligger langt over. Med andre ord - de danske forbrugere er ofte udset til at skulle betale en højere pris for den selvsamme vare, som eksempelvis spanierne skal betale. Det var ellers netop for at komme den slags urimelige prisforskelle til livs, at man skabte det indre marked med den frie bevægelighed af varer. Konkurrencen skulle i højsædet, fordi det til syvende og sidst er til gavn for forbrugerne, fordi det tvinger til stadig mere effektiv produktion samtidig med, at en stærk konkurrence lægger et loft på, hvor ublu fortjenester producenterne skal score.
Ticket to Heavens direktør, Hans Peter Høegh Larsen, tror, at det er uetisk, når nogen ved hjælp af udnyttelse af helt legitime handelsveje sikrer, at de danske forbrugere alligevel kan få børnejakker eller flyverdragter fra dette firma uden at skulle betale langt mere end for eksempel de spanske forbrugere. Høegh Larsen har endda succes med at få Business.dk til at skrive, at Føtex er uetiske.
Høegh Larsen jamrer over alle de problemer, som Føtex' parallelimport har påført ham uden tilsyneladende at skænke det en tanke, at det er spillets regler, det er vilkår, at konkurrencen fungerer, og at han udsætter sig selv for disse vanskeligheder, når han vælger at prissætte sine varer uhyrligt meget højere i Danmark end i andre lande.
Man fornemmer tydeligt den gode direktørs harme, så mit gæt er, at han turnerer rundt til forskellige medier for at sværte Føtex til. Men jeg savner, at medierne stiller ham modkritiske spørgsmål og beder ham om at forklare, hvad det er omkring spillereglerne, han ikke forstår.
Og medierne overser efter min opfattelse også - hvis man endelig skal tale om den lille mod den store - at Føtex i dette tilfælde er på forbrugernes side, imod de fæle kapitalister som skamløst prissætter deres produkter så meget højere over for de danske forbrugere, at det kan betale sig for Føtex at støve et parti jakker op helt nede i Spanien, få dem fragtet til Danmark og stadig sælge dem langt, langt billigere, end hvad Ticket to Heaven angiveligt dikterer sine etablerede forhandlere i Danmark at sælge til - hvilket i øvrigt er tindrende ulovligt.
I stedet for at blive hængt ud burde Føtex nærmest have en forbrugerpris for at gøre alt det arbejde, så kunderne kan købe disse jakker til mere attraktive og realistiske priser. Det gavner især de mindst bemidlede. At der på nogen måde skulle være tale om etik eller mangel samme har faktuelt intet på sig. Det er ikke uetisk at være købmand - heller ikke når man parallelimporterer. Det er et normalt værktøj.
Så hvis man rent journalistisk overhovedet skal lade sig styre af dogmet om, at det altid er den store, som er skurk, mens den lille altid er offer eller helt, så kunne det nok i denne sag være relevant at se på forbrugeren som offeret for skurken - Ticket to Heaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar